Symptomer på stress er individuelle, men der er alligevel særlige tegn og adfærdsændringer, du skal være opmærksom på – hos dig selv og hos andre. Vi har nemlig et ansvar for at hjælpe hinanden med at opdage det i tide, når kravene ikke står mål med ressourcerne. Det mener Lene Billingsø Dons, der er chefkonsulent hos Akademikernes A-kasse.
Af Louise Graa Christensen Foto Getty
“Han var en stor, stærk mand, som man måske ikke lige havde ventet den reaktion fra. Men pludselig begyndte han at græde, og jeg måtte fortælle ham, at han blev nødt til at gå hjem og sygemelde sig med det samme, fordi han tydeligvis var helt ude af stand til at arbejde lige der.”
Samtalen med a-kassemedlemmet, der brød sammen, er blot en af mange, som chefkonsulent i Akademikernes A-kasse Lene Billingsø Dons har haft med stressramte mennesker. Og stressramte er der blevet flere af. Tidligere i år viste en Gallup-undersøgelse, at hver fjerde dansker føler sig mere stresset end tidligere, og skadetal for sundhedsforsikringer hos Gjensidige viser, at antallet af stressrelaterede sager er steget med 31 procent fra første kvartal i 2021 til første kvartal i 2022.
For de ramte kan langvarig stress have alvorlige konsekvenser og føre til såvel psykiske som fysiske sygdomme og lidelser. Og det er ikke blot på individplan, at stress er forbundet med store omkostninger. På samfundsplan løber omkostninger som følge af stress op i 14 milliarder kroner i form af sygedage, udgifter til sundhedsvæsenet og for tidlige dødsfald. Det svarer til 40 millioner om dagen, viser tal fra Stressforeningen i Danmark.
Lene Billingsø Dons forklarer, at der grundlæggende er to typer af stress, som det er vigtigt at skelne imellem: Den kortvarige og den langvarige. Hvor den kortvarige stress er hensigtsmæssig, fordi den hjælper os til at præstere og skærpe vores fokus for eksempel til en eksamen eller under en jobsamtale, så er den langvarige stress en helt anden sag:
”Det er der, hvor du bliver i stresstilstanden og dermed bliver mere og mere slidt. Det er den form, hvor de forskellige symptomer begynder at pible frem både psykisk og fysisk,” forklarer hun og fremdrager en vigtig pointe:
”Når du får langvarig stress, er det ikke, fordi du er svag, men fordi du har været for stærk for længe.”
Men hvilke symptomer, skal du være opmærksom på for at spotte stress i tide? Som udgangspunkt er det meget individuelt, hvordan vi reagerer på stress, understreger Lene Billingsø Dons. Men alligevel er der fællestræk. Længerevarende stress kan for eksempel komme til udtryk i form af hovedpine, hjertebanken eller hyppige infektioner, fordi stresstilstanden udtrætter vores immunsystem. Eller vi bliver grådlabile – ligesom den store, stærke mand, Lene Billingsø Dons talte med.
Et andet, og meget klassisk stresssymptom, er søvnproblemer, og de kan blive til en gordisk knude, for stress påvirker i høj grad vores søvn og omvendt. Vågner du klokken fem uden at kunne sove videre, også selvom du kun har sovet få timer, eller har du afbrudt søvn flere gange i løbet af en nat igennem en længere periode, skal du reagere.
Lene Billingsø Dons, chefkonsulent i Akademikernes A-kasse
Når stresssymptomerne viser sig, er det kroppen, der kalder, siger Lene Billingsø Dons:
”Den råber: Hallo, du har ikke hørt efter – jeg kan ikke mere, så nu skal du lægge dig ned!”
Og faktisk er der en formel på stress, som det kan være gavnligt at kende: Krav > ressourcer = Stress. Og lidt mere uddybet: Når kravene eller belastningen er større end ressourcerne over en længere periode, går det galt. Og hvordan når man så derhen? Det gør man på flere forskellige måder. Privat kan det for eksempel skyldes en langtrukken skilsmisse eller alvorlig sygdom hos et nært familiemedlem. Men stress er i udpræget grad noget, der opstår på arbejdspladsen.
”Når vi bliver stressede af vores arbejde, handler det ofte om manglende forventningsafstemning. Der er simpelthen uklarhed i forhold til, hvad vi skal gøre for at opnå succes i virksomheden, og søger man i blinde, bliver det en stressfaktor. Det kan også være, at man får flere og flere opgaver, og fordi man er en engageret medarbejder, siger man ja. Og pludselig ender det med arbejde til ud på de sene timer og følelsen af, at det skulle have været et nej tak til de ekstra opgaver,” siger Lene Billingsø Dons.
”Omvendt kan man faktisk også blive stresset over at have for få opgaver. Det kan gøre, at man bliver nervøs for, om man kan beholde sin taburet.”
Et spørgsmål, Lene Billingsø Dons ofte bliver stillet, er, hvordan man så ved, om man har stress. Og her er der stor forskel på, om man har prøvet det før:
”Hvis du først har været i stressland en gang, ved du, hvad du skal lytte efter, hvis du er på vej tilbage. Er det derimod helt nyt for dig, vil det første skridt ofte være, at enten du selv eller andre begynder at have overvejelser omkring, hvorvidt du er stresset. For går du i de tanker, er der ofte noget om det, og det vigtigste er sådan set at tage det alvorligt,” råder hun.
Rigtig ofte handler det – udover at lægge mærke til de klassiske symptomer – om at opdage adfærdsændringer:
”Det er naturligt indimellem at sove dårligt, have hovedpine, være trist eller noget andet knap så behageligt. Men hvis hverdagen og de elementer, den er bygget op af, begynder at ændre sig over en længere periode, skal man handle,” siger hun.
Det kan være, at man ikke orker at lave mad eller tage opvasken længere, eller at man trækker sig fra sociale arrangementer. Det kan også være et skift i grundstemning eller kognitive evner, irritabilitet, hukommelsesbesvær og så videre. Og i den forbindelse er det også vigtigt, at vi hjælper hinanden. Som kollega har du for eksempel et ansvar, mener Lene Billingsø Dons:
”Hvis du har set din kollega hænge med næbbet gennem længere tid, kan det være et tegn på stress. Det kan være, vedkommende ikke længere siger mere end højst nødvendigt til møderne, at hun eller han undgår at spise frokost med jer andre eller trækker sig generelt. Det er en ændring i adfærd, som man skal finde modet til at spørge ind til som kollega, for som oftest kan vi mærke, hvis andre ikke er, som de plejer.”
Og sommetider er det netop det, der skal til, for det kan være svært at opdage det, når stressen kommer snigende hos en selv. Ofte vender man det indad og føler sig svag.
Vi skal altså have mod til at tale åbent om stress ude på de enkelte arbejdspladser, og det gælder især i ledelsen men også helt overordnet på samfundsplan. For selvom stressepidemien trækker overskrifter i medierne, er tabuet langt fra brudt, siger Lene Billingsø Dons:
”Det er stadig nemmere at få folk til at skrive på gipsen, hvis man har brækket armen, end at tale om stress. Og mange synes, det er pinligt at tale om det, fordi de føler, det handler om, at de ikke er dygtige nok eller ikke kan holde til et almindeligt arbejdspres. Men stress er kroppens svar på ydre omstændigheder, og vi bliver nødt til at lytte til vores krop – gerne inden vi er nået så langt ud, at det bliver en lang, sej proces at komme tilbage.”
Kilde: Psykiatrifonden
Er du stresset? Så er det ekstra vigtigt at prioritere din nattesøvn
Eller lyt til podcastserien 37 timer
