Tilbage fra sygemelding – sådan tager arbejdspladsen bedst imod

De fleste af os må smide håndklædet i ringen og sygemelde os fra tid til anden. Et par dage med forkølelse eller en uge med influenza på sofaen, hvorefter vi - uden de store problemer - er tilbage på jobbet. Men bliver man langtidssygemeldt i flere uger og måneder, typisk af fysiske eller mentale årsager, kan det at vende tilbage på arbejdet være vanskeligt. For den sygemeldte, men faktisk også for kollegerne, der kan have svært ved at gennemskue, hvordan de bedst muligt tager imod.

Erla Højsted, der er erhvervspsykolog og stifter af Mind CPH, har i årevis rådgivet både medarbejdere, ledere og organisationer om trivsel og om, hvordan man kommer tilbage på jobbet efter en langtidssygemelding. Hun ved, hvor krævende det kan være for den tidligere sygemeldte at finde fodfæste igen, og hvor stor betydning det har, at ledere og kolleger tager godt imod.

"Det kan være en hård proces at komme tilbage. Man skal op i gear igen efter at have været nede i tempo, og det kan mærkes i både krop og hoved. Det er helt normalt, men det kan alligevel føles skrøbeligt," siger hun.

Blandede følelser

Når man vender tilbage efter en lang sygemelding, følger der ifølge Erla Højsted ofte en blanding af glæde, nervøsitet og tvivl med. Glæden over at være på vej tilbage bliver hurtigt blandet med tanker som: “Kan jeg klare det?" og “hvad tænker de andre?".

Det skyldes blandt andet usikkerheden om alt det, man ikke ved. Det kan være spørgsmål som, ’Er der kommet nye systemer eller nye regler?’ ’Er stemningen anderledes, end da man måtte melde sig syg?’

For de, der er sygemeldt af mentale årsager, er den helt store bekymring dog, om de problemer, der gjorde dem syge, stadig er der.

Og det er ifølge Erla Højsted ofte med god grund.

"Det er desværre ikke ualmindeligt, at folk får et tilbagefald, fordi der ikke blev taget hånd om det, der faktisk gjorde dem syge første gang. Det kan ske, hvis man ikke bliver mødt med tillid, fleksibilitet og dialog fra ledelsen side, når man vender tilbage."

Hvad enten det drejer sig om fysisk sygdom eller psykiske belastningstilstande, er ledelsen og særligt den nærmeste leder en af de vigtigste faktorer for en god tilbagevenden for den tidligere sygemeldte. Her oplever Erla Højsted, at mange virksomheder stadig tænker alt for meget i kontrol og faste modeller:

"Der er en tendens til, at man laver meget strukturerede planer – to timer mandag og onsdag, tre timer ugen efter – som om tilbagevenden til arbejdet kan planlægges i et excelark. Men det giver for eksempel ikke mening, hvis de timer ligger, mens alle andre er til møde. Så sidder man der alene og føler sig udenfor."

I stedet bør samtaler med lederen handle om arbejdets indhold. Hvad vender man tilbage til? Hvilke opgaver giver mening? Hvad har ændret sig siden sidst? Og hvad er realistisk at tage fat på i starten?

"Det er bedre at have ordentlige snak om forventninger og rammer end bare at blive kastet ud i det. Man skal have tid til at blive opdateret, og det tager mere end en formiddag," siger Erla Højsted.

Vær realistisk og tålmodig med dig selv

Når man er kommet tilbage på arbejdet, skal man ifølge Erla Højsted acceptere, at det tager tid, før man føler sig oppe i omdrejninger.

Hun medgiver samtidig, at det kan være fristende at give den fuld gas for at bevise, at man er tilbage i fuld form. Men det er sjældent en god idé.

"Man skal turde tage det i et tempo, hvor kroppen og hovedet kan følge med. For hvis man går for hurtigt frem, risikerer man at brænde ud igen."

For at undgå det peger Erla Højsted på tre ting, som er særligt vigtige i den første periode tilbage på arbejdspladsen.

For det første gælder det om at være realistisk. Sig højt, hvad du kan, og hvad du ikke kan endnu. Derudover gælder det om at holde fast i din fritid og prioritere den, så arbejdet ikke kommer til at sluge al din energi. Og endeligt gælder det om at have tålmodighed med dig selv. Det er helt normalt at føle sig mere træt, end før du måtte melde dig syg, og at det tager tid at føle sig helt tilpas på arbejdspladsen.

Mange glemmer også, hvor meget det betyder at være en del af det sociale liv på arbejdspladsen. Frokostpausen, snakken ved kaffemaskinen, det lille grin på gangen. Alt det er med til at genskabe følelsen af at høre til.

"Det kan være noget af det sværeste, men også det, der gør hele forskellen," siger Erla Højsted.

Svært at være ærlig

Som karriererådgiver hos Akademikernes A-kasse møder Lene Beck Holm jævnligt akademikere, der står midt i overgangen fra sygemelding til arbejdsliv igen og er klar til et nyt skridt i karrieren. Det er ofte personer, der enten selv har sagt op for at undgå at knække helt efter et psykisk hårdt arbejdsmiljø, eller som er blevet sagt op efter længere tids fravær.

Ifølge hende fylder én bekymring hos den gruppe mere end noget andet: Frygten for, at historien gentager sig.

"Mange er bange for, at de bliver syge igen, når de starter igen. Og samtidig er de usikre på, om de overhovedet kan tale åbent om det, de har været igennem," siger Lene Beck Holm.

Hun oplever, at mange, der tidligere er blevet ramt af stress eller stod i urimelige arbejdsvilkår i deres tidligere job, gerne vil være ærlige om det, når de er til jobsamtale hos en potentielt kommende arbejdsgiver. Men at det kan være svært, fordi de frygter at blive stemplet som ‘ikke robuste nok’.  

"De ved jo ikke, hvem de sidder overfor. Er det en leder, der har forståelse, eller en, der tænker: ’Ham/hende skal vi ikke røre ved, for personen bliver nok syg igen’," siger Lene Beck Holm.

Hun fortæller, at hun for nylig mødte et medlem, som fortalte, at han gerne ville forklare til en jobsamtale, at han havde været sygemeldt på sin gamle arbejdsplads efter urimelige vilkår – i et job, hvor mange i samme rolle som ham også var blevet stresssygemeldt. Men han var i tvivl om, hvorvidt det var en god ide.

"Der burde ikke være nogen grund til, at han skulle gemme på den historie, for det var jo arbejdspladsen, der var problemet. Men virkeligheden er desværre, at nogle ledere stadig tøver, når de hører ordet ’stress’," siger Lene Beck Holm.

Erla Højsted medgiver, at der den dag i dag stadig er skam forbundet med at være langtidssygemeldt, ikke mindst, når det er af psykiske årsager. Også selvom det er blevet mere almindeligt at tale åbent om stress og psykisk sårbarhed.

"Man kan sagtens vide med hovedet, at det er helt normalt, men alligevel føle med hjertet, at man burde have klaret det. Den følelse er svær at slippe," siger Erla Højsted.