Nyuddannet? Sådan undgår du at starte for lavt i løn

Måske står du snart over for at skulle til jobsamtale i en virksomhed, du rigtig gerne vil arbejde for. Men hvad gør du, når I kommer til den del af samtalen, hvor I skal tale om løn? 

Som nyuddannet kan det være svært at tage hul på, fordi man måske bare gerne vil have et job, og ikke føler man er i en position, hvor man kan tillade sig at kræve for meget. Men selvom det er svært og kan føles grænseoverskridende, er det vigtigt at tage snakken, fortæller juridisk konsulent i Ingeniørforeningens medlemsrådgivning (IDA), Brian Laursen. 

"Hvis ikke man forhandler, så risikerer man at acceptere en løn, der kan være for lav i forhold til, hvad man kunne have fået. En ordentlig startløn kan spille en stor rolle for resten af tiden, man er ansat i den pågældende virksomhed, og måske også fremover, hvor det kan danne grundlag for fremtidige lønforhandlinger," siger han. 

Foruden et økonomisk efterslæb, kan der også opstå utilfredshed hos dig selv med tiden: 

"Nogle af dem, jeg taler med i rådgivningen, er taknemmelige for at have fået et jobtilbud, og så er lønnen ikke så vigtig. Men så går der nogle år, hvorefter lønnen bliver vigtig, og man kan få en følelse af manglende anerkendelse, motivation og arbejdsglæde," siger rådgiveren. 

Det værste, der kan ske, er et nej 

Brian Laursen oplever, at nogle nyuddannede regner med, at de kan hive lønnen op, når der er gået noget tid, og de har fået vist deres værd. Men sådan fungerer det ofte ikke i praksis, medmindre man selv gør en indsats: 

"Du skal ikke forvente at få en foræring, der må man selv komme på banen," siger han og understreger, at en lønforhandling er noget, man kommer til at gøre hele sit arbejdsliv. 

Derfor er det en god ide at øve sig fra start. 

"Det værste, der kan ske, er, at den kommende arbejdsgiver siger nej. Det vil formentlig ikke være det, der er udslagsgivende for, om du ikke får jobbet," siger rådgiveren. 

Men hvordan gør man det så helt konkret ved forhandlingsbordet? 

“Man skal først og fremmest få et indblik i ens profils markedsværdi helt generelt. Man kan bruge sin faglige organisations lønstatistik. Hos os har vi også en firmastatistik, hvor man kan slå den enkelte virksomhed op og se, hvordan de lønner i forhold til statistikken. Derudover har vi en lønberegner, der kan give et godt bud på ens markedsværdi,” siger Brian Laursen. 

Han anbefaler dog også, at man tager fat i en rådgiver i sin fagforening, så man har styr på, hvad man skal være opmærksom på under forhandlingen:

“Det er vigtigt, at man husker lønforhandlingen som en samlet pakke. Hvis man får at vide, at lønnen er 45.000 kr., men at det er uden pension og betalt frokost, så kan det være, det var bedre med en løn på 42.000 kr. inklusive de vilkår,” siger han.

Hav gode argumenter parat

Han anerkender, at det kan være grænseoverskridende at værdiansætte sig selv, når man er nyuddannet. Derfor er det en god ide at overveje, hvad det er for argumenter, man skal folde ud: 

“Som nyuddannet kan man måske godt føle, at man kommer lidt til kort til en lønforhandling, fordi man ikke har så meget erfaring. Men måske man har haft et studiejob eller lavet noget frivilligt arbejde, som understøtter ens kvalifikationer, som kan give værdi for virksomheden. Så der handler det om at folde det ud og finde to-tre argumenter, hvor man forklarer, hvorfor man er den løn værd, man beder om,” siger Brian Laursen. 

Hvis man står helt uden et CV med den slags erfaringer, må man spille på andre tangenter: 

“Det vil være sværere for nyuddannede uden erhvervserfaring at finde på argumenter. Men det kan være, man har taget nogle specifikke valgfag, som spiller godt ind i virksomheden, og hvor man så kan sige, at man kommer med den nyeste viden på området,” siger han. 

Brian Laursen understreger dog, at man skal huske at justere sit udspil alt efter hvilken type virksomhed, der er tale om. Hvis man søger job i en mindre startup, der søger sin første akademiker, så skal man måske skrue lidt ned for forventningerne, fremfor hvis man søger ansættelse i en større veletableret virksomhed. 

Tænk i alternativer 

Ender man alligevel i en situation, hvor der ikke er meget rum for forhandling, så skal man ikke give helt op. 

Der kan for eksempel være mulighed for, at man får skrevet ind i sin kontrakt, at man skal forhandle løn inden for det næste halve år, frem for at vente til der går et eller to år. 

“Det kan være, at der så er alternativer, man kan tale om. Måske kan man få betalt noget efteruddannelse. Det kan koste meget, hvis man selv skal betale det, men det er et engangsbeløb, som arbejdsgiver også typisk vil få noget ud af. Det kan også være, man kan få betalt flere fridage,” siger rådgiveren. 

Ellers er der også den mulighed helt at skifte job efter noget tid, hvis man føler, man er kommet for meget bagud fra start: 

“Vi kan se på vores statistikker, at de store lønstigninger sker, når man skifter job. For eksempel kan vi se, at den gennemsnitlige stigning for privatansatte var 5500 kroner opad for dem, der skiftede job sidste år,” siger han.