Maria blev ghostet efter jobsamtale – og hun er langt fra den eneste

At være jobsøgende kan på mange måder minde om at date. Går daten dårligt, dropper man kontakten, og går daten godt, så fortsætter man med at ses. Men ligesom i datingverdenen kan man også blive udsat for ghosting, når man i stedet for en partner søger et job. Ligesom den person, man delte en kaffe og en god snak med, pludselig ikke svarer på en sms, er der virksomheder, der pludselig stopper med at kommunikere i rekrutteringsprocessen, eller lader kandidater vente i det uvisse efter en samtale.

Det ser man blandt andet på LinkedIn, hvor der er stribevis af opslag fra folk, som fortæller, at de er blevet ghostet af en potentiel arbejdsgiver. En af dem er 30-årige Maria Andreasen fra Fredericia.

Hun var for nyligt til en jobsamtale om en marketingstilling, som hun var meget spændt på. Hun havde brugt mange timer på at interviewe relevante fagpersoner, researche på virksomheden og forberede en case som aftalt. Efter samtalen gik hun derfra med en positiv fornemmelse og med en besked om, at hun ville høre fra virksomheden om onsdagen ugen efter. Men det løfte blev ikke overholdt.

Onsdagen kom, men der fulgte hverken et opkald eller en mail fra virksomheden. Det gjorde der heller ikke om torsdagen. Eller om fredagen. Og heller ikke i den efterfølgende uge hørte hun noget.

"Det var en ventetid fyldt med tvivl, selvbebrejdelser og spekulationer. Jeg kunne nok godt regne ud, at de nok ikke ville vælge mig, men jeg kunne ikke rigtig komme videre, før jeg fik et endeligt svar," siger Maria Andreasen.

Derfor besluttede hun selv at hive fat i virksomheden, og efter 18 lange dage modtog hun endelig en kortfattet mail.

"Der stod bare, at de beklagede, at de ikke havde svaret, men at de havde valgt en anden. Og ’Tak for din tid’."

Mangel på respekt

For Maria Andreasen var den manglende tilbagemelding fra virksomheden ikke bare et spørgsmål om mangel på høflighed – det påvirkede hende også psykisk.

"At søge efter et job er en sårbar proces, fordi det ikke bare handler om at finde et nyt job, men også om at finde en ny identitet og fremtid. Jo længere tid, jeg blev ghostet, jo mere begyndte jeg at tage det personligt og tænke: ”Så er det jo nok mig, der har gjort et eller andet galt," siger hun.

"Jeg følte slet ikke, at virksomheden havde vist mig samme respekt, som jeg havde vist dem. De havde tilmed fået leveret en gratis strategi i form af en case, og så kan de ikke engang skrive en mail for at lade mig vide, at processen er blevet forsinket, eller ringe mig op for at give mig et afslag. Det havde taget mindre end fem minutter."

Da Maria Andreasen besluttede sig for at dele sin ghosting-oplevelse på LinkedIn, gjorde hun det mest for sin egen skyld. Men hun håbede også, at nogle enkelte ville reagere og relatere til opslaget.

Men reaktionen var overvældende, og flere hundrede kommentarer væltede ind på få dage. Her kommenterede folk på hendes oplevelse, men delte også historier om, hvordan de selv var blevet ghostet.

"Jeg blev lidt rystet over, at så mange havde prøvet noget lignende, og der gik det op for mig, at problemet ikke var mit personligt – det er strukturelt. Jeg delte ikke min historie, fordi jeg ikke kan tåle et afslag – det er et vilkår som jobsøgende – men fordi det er afgørende, at man i det mindste får et afslag, så man kan komme videre," siger Maria Andreasen.

Ghosting tærer på energien

Hos Akademikernes A-kasse møder karriererådgiver Lene Beck Holm, der i mange år har arbejdet med rekruttering, jævnligt medlemmer, der har oplevet manglende svar, brudte aftaler eller lange svartider fra potentielle arbejdsgivere.

Og tendensen påvirker kandidaterne meget mere, end virksomheder nok er klar over. 

"Kandidaterne begynder at vende det indad. De tror, de ikke er interessante nok. De mister troen på deres kompetencer og bliver usikre på deres profil. Det fylder rigtig meget, og det kan tage energi fra hele jobsøgningsprocessen," siger hun.

I nogle tilfælde, som Maria Andreasens, har kandidater tilmed afleveret cases, som virksomheder kan bruge efterfølgende, uden at kandidaterne får feedback eller et afslag. Det er uacceptabelt, mener Lene Beck Holm.

"Når en kandidat har brugt tid og kræfter på at udføre et konkret stykke arbejde, så skylder man dem som minimum et svar. Længere er den ikke."

Dårlig stil, men ikke nødvendigvis ond vilje

Lene Beck Holm opfordrer kandidater, der oplever ghosting på egen krop, til ikke at tage det personligt. For det er det ikke.

Ligeledes skal man ikke altid tolke ghosting som udtryk for ligegyldighed eller manglende respekt over for kandidaterne. Der kan nemlig være menneskelige og organisatoriske årsager til de manglende tilbagemeldinger.

"Det kan være sygdom, opsigelser eller ændringer i organisationen. Det kan være, at HR ikke har overholdt tidsplanen, men at afdelingen faktisk havde været det helt rigtige sted for kandidaten. Så man skal passe på med at dømme virksomheden på én dårlig oplevelse," siger Lene Beck Holm. 

Men når det er sagt, er det i sidste ende virksomhederne, der fejler, fordi de glemmer at kommunikere, når rekrutteringsprocessen trækker ud. Det sker, selvom de fleste virksomheder i dag har digitale rekrutteringsværktøjer, der gør det muligt at spore, hvem der har fået svar, og hvem der mangler. 

"Det burde være nemt, og systemerne er der. Men der sidder stadig mennesker bag, og derfor kan det smutte. Det er helt sikkert dårlig stil, når virksomhederne ikke svarer eller overholder aftaler, men det er ikke nødvendigvis af ond vilje," siger Lene Beck Holm.

Kandidater siger fra

Ghosting af kandidater er ifølge Lars Lundmann, der er uddannet psykolog, direktør i rekrutteringsvirksomheden Caseflow.io og har en ph.d. i rekruttering, ikke nødvendigvis blevet mere udbredt, selvom det kan virke sådan. Nu taler kandidater bare mere åbent om det end tidligere.

"Derfor kan det se ud som om, at ghosting er en stigende tendens, selvom jeg ikke tror, at det er tilfældet. At jobsøgende er mere åbne omkring deres oplevelser kan skyldes, at det er lettere at finde job nu end under finanskrisen i 00’erne, og så risikerer man ikke i samme grad at blive stemplet, hvis man kritiserer en virksomhed. Det bliver i stedet et udtryk for integritet," siger han.

"Hvis man har fornemmelsen af, at tendensen er stigende, kan det også være et udtryk for, at den slags opslag ofte får mange sympati-likes."

Lars Lundmann har et indgående kendskab til virksomheders blik på rekruttering, og han vurderer, at mange af dem glemmer at sende afslag – ikke af ond vilje, men fordi det er nederst på prioriteringslisten.

"Det ændrer som sådan ikke noget i virksomheden her og nu, når man glemmer at sende afslag til kandidater. Men på lang sigt kan det skade deres ry og omdømme."

Han oplever, at rekrutteringsansvarlige ofte undskylder ghostingen med, at kandidaterne alligevel ikke har brugt tid på ansøgningen, at man selv har haft for travlt, eller at det siger sig selv, at man ikke er gået videre, når man ikke får besked. Ifølge Lars Lundmann kan det være et udtryk for såkaldt kognitiv dissonans – en psykologisk tilstand, hvor der er uoverensstemmelse mellem en persons følelser og tanker – og deres handlinger.

"Man ved godt, man burde give et svar til kandidaterne – og når man så ikke gør det, opfinder man undskyldninger for at legitimere sin adfærd og dermed fastholde det gode selvbillede."

Opslag førte til job

For Maria Andreasen var det både grænseoverskridende og en smule sårbart at dele sin ghosting-oplevelse på LinkedIn. Men det endte med at blive en god oplevelse.

Både fordi det fik hende til at føle sig mindre alene, fordi folk delte deres egne ghosting-historier, og fordi folk på baggrund af opslaget inviterede hende til kaffemøder og på anden vis hjalp hende videre.

Og faktisk har LinkedIn-opslaget spillet en stor rolle i, at hun nu har landet et nyt job.

"Jeg fik en del henvendelser fra virksomheder på opslaget, som syntes, jeg var en interessant kandidat. Det er dejligt at se, hvad LinkedIn kan. Jeg skal arbejde for en kæmpestor virksomhed, som jeg ikke tror, var en mulighed, hvis ikke alt det her var sket. Så det er superfedt, og jeg er rigtig glad," lyder det fra Maria Andreasen.