Løn og gode kolleger driver ofte valg af nyt job – akademikere adskiller sig dog på et punkt

Hvad er det egentligt, vi leder efter, når vi er på udkig efter et nyt job?

Der kan sikkert være lige så mange svar på det spørgsmål, som der er mennesker. Men der er alligevel nogle svar, som går igen blandt de adspurgte i Kandidatanalysen 2025 fra Konsulenthuset ballisager.

I analysen, som tager temperaturen på 2.000 repræsentativt udvalgte lønmodtageres arbejdsliv, svarer de fleste, at den vigtigste faktor i jobsøgningen er, at ”lønnen er god.” Herefter kommer ”jeg får gode kollegaer” og at ”der er fleksible arbejdstider og work-life balance.”

Blandt de adspurgte er de mindst vigtige elementer i jobsøgningen at ”virksomheden producerer kvalitetsprodukter”, at ”virksomheden har et godt omdømme”, og at ”jeg får mulighed for at avancere.” 

Ifølge Morten Ballisager, der er bestyrelsesformand i Konsulenthuset ballisager og manden bag analysen, viser data, at der er en diskrepans mellem den gængse fortælling om det meningsfulde arbejde, og hvad der faktisk betyder noget, når folk søger job. 

”Vi har en tendens til at romantisere fortællingen om menneskers adfærd, men i virkeligheden træffer de fleste beslutninger om job ud fra deres egen interesse og ud fra, at jobbet skal passe til deres liv – og ikke omvendt,” siger han

Morten Ballisager påpeger, at det ikke nødvendigvis er negativt, at man i jobsøgningen har fokus på egne interesser. Det giver nemlig mening, at lønnen repræsenterer en mulighed for at forfølge drømme i privatlivet, mens gode kolleger er afgørende for, at man trives på arbejdspladsen. 

Akademikere adskiller sig

Analysen viser også, at akademikere på flere punkter adskiller sig fra andre, der har en anden og kortere uddannelsesmæssig baggrund. 

For akademikere er det allervigtigste nemlig fleksible arbejdstider og work-life balance, som bliver prioriteret foran den gode løn og de gode kollegaer. 

”Man må virkelig sige, at akademikere er meget optagede af fleksibilitet. Og heldigvis for dem har mange akademikere jobs, der egner sig enormt godt til et fleksibelt arbejdsliv. De adspurgte akademikere i undersøgelsen svarer også i højere grad end dem med en kortere uddannelse, at det har betydning, at den virksomhed, de er ansat hos, udretter noget meningsfuldt for samfundet, end det har hos folk med kortere uddannelser,” siger Morten Ballisager. 

Han peger også på en anden udvikling for akademikere, som kan ses i Kandidatanalysen 2025. 

”Tidligere var akademikere meget optagede af at dygtiggøre sig og at øge egne kompetencer. Det er aftaget. Det handler ikke længere om at blive bedre hele tiden. I stedet prioriterer de i højere grad en balance i livet, siger han.

”Jeg ser det som en del af en større kulturel bevægelse, hvor vi begynder at sige fra over for den evige stræben. Jeg tror, at moderne tænkere som eksempelvis Svend Brinkmann, der opfordrer til at sætte tempoet ned i stedet for at jage det næste, spiller en rolle i den udvikling.” 

Hvad med omdømmet og de gode produkter?

Virksomhedens omdømme og kvaliteten af virksomhedens produkter er ifølge Kandidatanalysen 2025 de faktorer, der betyder mindst, når kandidater skal vælge et nyt job. 

Og det er en smule overraskende for Morten Ballisager. 

”For mig er det overraskende, hvor lidt det fylder. Man skulle tro, at det betød mere for folk, om man kunne stå inde for virksomhedens produkter og værdier.”

Men det kan også skyldes noget metodisk i analysen, mener han. 

”Det kan have noget at gøre med, hvordan vi spørger. For eksempel kan ansatte i det offentlige have svært ved at forholde sig til et ’produkt’. Det kan muligvis skabe en skævhed i svarene.”