Fra Danmark og ud i verden: Mød tre akademikere, der arbejder i udlandet

Drømmer du om at pakke kufferten og gøre karriere i udlandet, ligesom godt 250.000 udlandsdanskere allerede gør?

Så kan du finde måske finde inspiration hos tre akademikere, som fortæller om, hvor anderledes arbejdslivet er uden for Danmarks grænser. 

For Emma Skov Christiansen i Genéve betyder det et arbejdsliv præget af længere arbejdsdage, men også en tydeligere adskillelse mellem job og privatliv. Jakob Friis Sørensen i Jakarta oplever, hvordan danske ledelsesværdier kan skabe tillid og resultater i en helt anden kultur, samtidig med at han mærker, at han er med til at gøre en konkret forskel.  

Og Jens Lie Stokbro i Bruxelles har fundet en hverdag i EU-systemets multikulturelle maskinrum, hvor stærke hierarkier kræver fleksibilitet, men også åbner døre til internationale netværk.

Herunder deler Emma, Jakob og Jens deres erfaringer om arbejdskultur, work-life-balance og hvor de ser muligheder for forbedringer i den danske arbejdskultur.

Emma Skov Christiansen, 34 år, Schweiz

Emma arbejder som såkaldt decarbonization specialist, eller på dansk specialist i afvikling af fossile brændstoffer, hos den amerikanske fødevaregigant Cargill i deres Genève-afdeling. Hendes jobområde er klima og grøn omstilling i international skibsfart. Hun har en master i business administration og information management fra CBS og har boet i udlandet, siden hun var 16 år.Hun har tidligere boet i blandt andet Costa Rica, Libanon og Sydafrika.

Hvorfor forlod du Danmark som ung?

Jeg var 16 år, da jeg fik et scholarship til United World College i Costa Rica. Der gik jeg på en kostskole med unge fra 80 forskellige nationaliteter, og det gjorde verden enormt stor for mig på meget kort tid. Da jeg kom hjem, læste jeg på CBS, men jeg havde allerede fået smag for at være udenlands, hvilket også gjorde, at mine sabbatår gik med at rejse og besøge venner fra hele verden. Jeg tror, det gjorde mig langt mere komfortabel med at tale engelsk og gav mig et internationalt udsyn, som blev fundamentet for, at jeg senere søgte job i udlandet.

Hvad er den største forskel på Danmark og Schweiz?

Jeg fik en søn sidste december, og barselsreglerne er markant anderledes. I Schweiz havde jeg 16 uger, og så var det tilbage på arbejde. Når man kommer fra Danmark, føles det næsten kriminelt. En anden stor forskel er arbejdstiderne. Jeg arbejder flere timer her og har færre feriedage, men også en højere løn. Arbejdskulturen er præget af lange dage og professionelle relationer. Det kan jeg faktisk godt lide, selvom jeg også godt kan savne den danske kage- og hyggekultur på kontoret.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Jeg møder ind klokken 8.30, og dagen starter ofte med møder med Asien. Over frokost går jeg tit ud at spise med kunder eller tager en svømmetur. Om eftermiddagen er det Europa og USA, der fylder mødelisten. Jeg går som regel hjem mellem klokken 18 og 19, men efter jeg har fået barn, forsøger jeg at gå lidt tidligere. Min rolle handler meget om at navigere i internationale regler for skibsfart og udvikle grønne løsninger, så arbejdet spænder fra strategimøder til konkrete projekter. 

Hvad kan Danmark lære af arbejdskulturen i Schweiz?

Jeg synes, vi kunne lære noget af den professionelle distance. I Danmark oplevede jeg nogle gange lidt en brokke-kultur, hvor arbejdspladsen også forventedes at tage ansvar for medarbejdernes privatliv. Her er det meget mere kontraktligt: Du har et job, og du udfører det. Det betyder ikke, at man ikke har det godt med sine kolleger, men rollerne er klare. Jeg oplever, at det giver mere fokus på resultater og også frihed til, at når jeg har fri, så er jeg bare Emma og ikke mit job. Det gør faktisk balancen mellem arbejde og fritid tydeligere for mig.

Hvad tager du med dig hjem, hvis du vender tilbage til Danmark?

Jeg har haft chefer, som var virkelig dygtige til at lede internationale teams. Det har lært mig meget om diversitet og om at tjekke sine egne bias. Jeg tror, jeg ville komme hjem som en leder, der er bedre til at omfavne forskelligheder. Samtidig har jeg lært værdien af at adskille arbejde og privatliv. Jeg har et spændende job, men jeg identificerer mig ikke med det i min fritid. Den balance, tror jeg, er sund at tage med tilbage.

Jakob Friis Sørensen, 59 år, Indonesien

Jakob har arbejdet hos A.P. Møller - Mærsk siden 1989, hvor han kom i lære, og har boet i en lang række lande, blandt andet i Japan, Malaysia, Indien og Singapore. I dag bor han i Jakarta i Indonesien, hvor han som Business Development Manager arbejder med udvikling af containerhavne i Asien.

Hvorfor valgte du at rejse ud i sin tid?

Jeg fandt tidligt ud af, at jeg ikke skulle have en fremtid i dansk landbrug, som jeg ellers troede. Efter Livgarden stod jeg og malede maskiner på en fabrik i Skanderborg, og dér besluttede jeg mig: Jeg ville ud at se verden. Jeg søgte ind hos Mærsk, ØK og Aarhus Oliefabrik, og Mærsk tog mig ind. Oprindeligt skulle jeg bare ud i to år, men sådan blev det ikke. Jeg havde lyst til at blive ude. Først til Indonesien og siden en masse lande, inden jeg endte op i Indonesien igen.  

Hvad er den største forskel på at bo i Indonesien sammenlignet med Danmark?

Det er nat og dag. I Danmark er alting trygt og velorganiseret, men i Indonesien sker der konstant en udvikling. Jeg kan mærke, at det, jeg arbejder med, skaber arbejdspladser og ændrer tusindvis af menneskers hverdag. Den synlige forskel giver en enorm tilfredsstillelse, som jeg tvivler på, jeg kunne finde i samme grad i Danmark. Dér, hvor jeg føler, at jeg virkelig gør en forskel, det er i Indonesien.

Hvordan oplever du forskellen i arbejdskulturen?

Den danske ledelsesstil passer faktisk overraskende godt til Indonesien. Som ung fik jeg ansvar, og indoneserne satte pris på, at jeg kunne tage beslutninger - uden at køre hårdt hen over folk. Det danske udgangspunkt med at lytte, diskutere og så finde en vej frem fungerer rigtig godt her. I Indien er det helt anderledes, der skal man stå fast og næsten råbe højest for at blive hørt. Min erfaring er, at ens ledelsesstil skal tilpasses, men de danske værdier om samarbejde og ydmyghed giver generelt et stærkt udgangspunkt.

Savner du det danske arbejdsliv?

Både og. Jeg savner tempoet og effektiviteten. I Danmark kan tingene ske hurtigt, mens det i Indonesien kan tage lang tid. Til gengæld giver det en anden energi og intensitet. Som expat arbejder man stort set hele tiden, fordi man også dækker tidszoner. Den største forskel er nok, at i Danmark har man den der fredagskultur, hvor man går tidligt hjem, mens det ude i verden mere handler om at blive færdig, uanset klokkeslæt.

Hvad er den vigtigste læring, du har fået som udlandsdansker?

At alting ændrer sig. Både i det enkelte land og i Danmark. Når man bor ude, ser man tydeligt, hvor hurtig udvikling kan ske, og hvor mange mennesker det kan løfte. Samtidig har jeg gennem årene oplevet, hvordan Danmark er blevet mere regelstramt og indadvendt. Jeg mener, at man burde lytte mere til os, der har været ude og set, hvordan problemer løses andre steder. Vi er 250.000 danskere i udlandet, som stadig har pas og tilhørsforhold, men ofte føler vi os afskåret fra indflydelse. Den erkendelse er nok min største læring: Man skal hele tiden være parat til forandring, men også kæmpe for at blive inddraget i sit hjemland. Derfor synes jeg, at danskere, som bor i udlandet, skal have stemmeret. 

Jens Lie Stokbro, 30 år, Belgien

Jens arbejder hos Europa-Kommissionens generaldirektorat for uddannelse, ungdom, sport og kultur i Bruxelles. Han har en bachelor i historie og en kandidatgrad i international politik og udviklingsstudier fra Aalborg Universitet. Til daglig arbejder han med Erasmus-programmet og programmets samarbejder i blandt andet EU’s nabolande, Mellemøsten, og Stillehavsregionen. 

Hvorfor søgte du mod udlandet, og hvordan endte du i Bruxelles?

Jeg tog til udlandet i 2019, hvor jeg var i praktik på den danske ambassade i Island. Efter min kandidat i internationale studier og udviklingsstudier i 2020 ramte jeg et svært arbejdsmarked under covid, og jeg havde en stærk udlængsel. Det fik mig til at kigge mod udlandet. En projektstilling ved Region Midtjyllands kontor i Bruxelles blev startskuddet. At jeg landede der, var måske lidt tilfældigt, men det gav et godt første indblik i arbejdet i Bruxelles.

Hvad er den største forskel på arbejdsmarkedet i Danmark og Bruxelles?

I Danmark oplever mange stor tryghed med faste ansættelser fra start. I Bruxelles er vejen mere præget af praktik- og projektstillinger, før man kan få en længerevarende stilling. Til gengæld arbejder man i et multikulturelt miljø, hvor forskellige perspektiver og erfaringer konstant bringes i spil. Det giver et spændende og varieret arbejdsliv. 

Hvordan oplever du forskelle i arbejdskultur?

Man skal vænne sig til, at EU-systemet ofte er mere hierarkisk end på en typisk dansk arbejdsplads. Men fordi kollegerne kommer fra så mange lande, bliver man mødt af en bred vifte af ledelsesstile og arbejdstraditioner. Det gør hverdagen mindre homogen, men også meget lærerig. Samtidig arbejder alle benhårdt for de dagsordener, de brænder for, og det skaber en stærk dynamik.

Hvordan ser din arbejdsuge ud i praksis?

Min arbejdsuge er normeret til 40 timer. Der er perioder med meget run på, men også ofte fleksibilitet til selv at strukturere arbejdsdagen og -ugen. Sammenlignet med danske venner oplever jeg ikke nødvendigvis, at jeg arbejder mere, men arbejdsdagen er struktureret lidt anderledes.

Hvad er den vigtigste læring, du tager med dig hjem til Danmark?

Først og fremmest et indgående kendskab til, hvordan EU fungerer - både lovgivningsprocesser og de politiske dagsordener - som påvirker os i hverdagen. Samtidig tager jeg bløde kompetencer med hjem. At kunne begå sig i et internationalt og hierarkisk miljø, og at kunne samarbejde med kolleger fra mange kulturer. Det er erfaringer, jeg kan bruge i både private og offentlige sammenhænge i Danmark.