Af Morten Bjerregaard
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg var skeptisk, da ChatGPT blev introduceret for verden for omkring 2,5 år siden. For var det virkelig så smart, intelligent og den potentielle gamechanger, som AI-værktøjet blev udråbt til? Først var jeg tilbageholdende, men min nysgerrighed besejrede med tiden min skepsis, og jo mere jeg "legede" med det, jo mere begejstret blev jeg.
Hvor jeg som journalist førhen brugte to-tre timer på at transskribere et interview, blev det nu ordnet af kunstig intelligens på mindre end et minut. Gik jeg kreativt i stå, kom ChatGPT lynhurtigt med fem bud på en fængende overskrift til mine artikler, og efterhånden er mine Google-søgninger blevet erstattet af ChatGPT-søgninger.
Skåret ind til benet, så er der ingen tvivl om, at ChatGPT sparer mig masser af tid i mit arbejdsliv, samtidig med at værktøjet er blevet en kreativ assistent, som bliver mere og mere uundværlig.
Men med mit øgede forbrug kan jeg mærke en anden følelse komme op til overfladen. En følelse af skam, der er svær at smide væk. Og det er åbenbart en ting. Altså skamfølelse i forbindelse med brug af AI. Men også over manglende brug af AI, viser det sig.
Der findes både en form for AI-skam, som man selv kan have, men der er også en AI-skam, man kan påføre folk.
Christiane Vejlø
Selvom jeg aldrig bruger ChatGPT’s ord en-til-en, har jeg lidt en følelse af, at jeg ”snyder”. Og jo mere jeg bruger det, jo mere tænker jeg over, om jeg bliver kreativt dårligere eller mindre unik i min formidling. Faktisk mener flere eksperter, at AI kan gøre en kognitivt doven, men det er en anden historie.
Normalt ville jeg række ud til mine kolleger eller chef og få deres input, men jeg føler, at det er svært at have en åben og ærlig snak om ens AI-forbrug, fordi det ofte bliver præget af synsninger, hvor vandene deler sig. Enten kan folk ikke få nok af kunstig intelligens og mener, at man er sat fuldstændig bagud, hvis man ikke bruger det over hele linjen, eller også bliver man set som én, der springer over hvor gærdet er lavest, når man bruger det.
For at blive klogere på menneskers forhold til AI har jeg taget en snak med Christiane Vejlø, indehaver af Elektronista Media og en af Danmarks førende eksperter i forholdet mellem mennesker og teknologi. Hun har også netop skrevet bogen ’Arbejdslivets dilemmaer – AI’.
Hun fortæller, at jeg langt fra er den eneste, der oplever følelsen af skam eller usikkerhed over brugen af kunstig intelligens i arbejdsregi.
"Der findes både en form for AI-skam, som man selv kan have, men der er også en AI-skam, man kan påføre folk – en form for udskamning," siger hun.
Forskellige typer skam
En af de mest udbredte former for AI-skam er ifølge Christiane Vejlø følelsen af at snyde, hvis man bruger AI til at løse opgaver meget hurtigere, end man ellers ville have gjort.
Her kan der nemlig opstå en indre konflikt: Har man leveret et dårligere stykke arbejde, eller har man ganske enkelt været mere effektiv? Et tænkt, men rammende eksempel er, når en medarbejder stolt præsenterer, at han/hun kun brugte 15 minutter med AI til at lave noget, kollegerne brugte timer på.
"Personen tror, det er effektivt, men kommer skidt fra start. For det udstiller, at man ikke har gjort sig umage, og det er vigtigt for os. Der er stadig en protestantisk etik i spil: Vi værdsætter det, der har kostet blod, sved og tårer," siger Christiane Vejlø.
Ifølge hende opstår problemet først, når AI bliver brugt uden eftertanke – når man copy-paster indhold, uden at det er tilpasset kultur, tone og afsender. Så fremstår det hurtigt som ’plastikindhold’, hvilket er nemt at gennemskue.
Autenticitet og faglighed kan sagtens gå hånd i hånd med teknologi. Det handler om bevidsthed og om at have balance i tingene.
Christiane Vejlø
"Det gode samarbejde med AI er, når det er tæt sammenvævet med mennesket. Det må ikke stinke langt væk af AI, for så er det faktisk lidt som at snyde," siger Christiane Vejlø.
Der findes også en modsatrettet form for skam – følelsen af at være håbløst bagud, hvis man ikke bruger AI. Her kan man opleve, at man ikke forstår teknologien, og at man står tilbage og er efterladt på perronen, mens en ny digital bølge suser afsted.
"Den form for skam knytter sig til at føle sig utilstrækkelig eller irrelevant – især i miljøer, hvor nogle kolleger bruger AI effektivt og måske fremstår som mere innovative eller effektive."
Manglende retningslinjer skaber usikkerhed
Christiane Vejlø slår altså fast med syvtommersøm, at AI-skammen lever derude på arbejdspladserne og i samfundet generelt.
Men hvordan gør man noget ved skammen? Og hvad skal der til for, at jeg og andre med AI-skam kan snakke åbent om det uden at frygte, at man bliver sat i bås?
Først og fremmest bør virksomheder have klare retningslinjer for, hvordan og hvornår man bør bruge AI. Har man ikke det, kan det føre til usikkerhed og uens praksis hos medarbejderne, og det kan give en masse følgevirkninger.
"Det kan føre til en udskamning, hvor man enten bliver dømt for at bruge AI for meget - 'du snyder' - eller for lidt - 'du er ikke med på noderne'. Det kan være med til at skabe et A- og B-hold internt i organisationen, hvor man bliver målt på sin teknologiske formåen snarere end sit reelle faglige bidrag."
Hvis du frygter at blive set på som en, der snyder eller er doven, fordi du bruger AI, så er der flere ting, du selv kan gøre. For hvis du forklarer din metode og reflekterer over din tilgang til AI, bliver det sværere for andre at pege fingre ad dig.
"Så sender du i stedet et signal om professionalisme og refleksion – ikke dovenskab. Autenticitet og faglighed kan sagtens gå hånd i hånd med teknologi. Det handler om bevidsthed og om at have balance i tingene," siger Christiane Vejlø.
Skammen aftager over tid
På trods af de forskellige typer AI-skam er Christiane Vejlø optimistisk for fremtiden.
Hun anser skamfølelserne som overgangsfænomener, der får luft, fordi vi stadig er i gang med at finde ud af, hvordan vi bedst forstår, bruger og regulerer AI.
"Jeg ser AI-skam som en naturlig del af den overgangsperiode, vi befinder os i. Den opstår, fordi teknologien udvikler sig hurtigere end vores kulturelle normer og etiske kompas. Men med tiden vil vi finde balancen, og skammen vil langsomt fordampe."
Med andre ord, så kan vi lige så godt vænne os til, at AI i fremtiden vil blive en fuldstændig integreret del af vores hverdag og i alle aspekter af vores arbejdsliv, hvilket vi allerede ser i form af kundeservice, HR, tekstforfatning og dataanalyse.
AI’s indtog vil være så massivt, at Christiane Vejlø forudser, at der vil opstå en modsatrettet værdsættelse af alle ting, der er menneskeskabte.
"Det menneskeskabte indhold vil være et ’premium-produkt’ lidt lige som, at unikke keramikkopper skiller sig ud fra en masseproduceret IKEA-kop. På den måde bliver det ikke en følelse af skam, der driver folk væk fra AI-skabt indhold, men i stedet et ønske om autenticitet og personlighed."
Sådan kan du komme din AI-skam til livs
Skab fælles rammer for AI-brug
Hvis AI ikke er noget, der bliver talt åbent om på arbejdspladsen, kan det godt føles skamfuldt at bruge det. Man føler måske, at man snyder eller ikke har fået rigtig lov. Derfor er det vigtigt at tale åbent og ærligt om det: Hvordan giver det mening for os at bruge AI? Hvad må vi, og hvad må vi ikke? Når der er tydelige og fælles rammer, bliver brugen legitim, og skammen minimeret.
Gør dig umage
AI er ofte forbundet med effektivitet og tidsbesparelse, men det er vigtigt ikke at bruge det som en genvej. For at undgå kritik - og skamfølelse - skal du kunne vise, at du har arbejdet grundigt med processen. Prøv med forskellige prompts og reflekter over det output, du har fået. Jo mere bevidst og grundigt du arbejder, jo mindre sårbar bliver du over for beskyldninger om dovenskab eller ’copy-paste’.
Tal frit, og anerkend hinandens brug
Når vi begynder at dele, hvordan vi bruger AI i vores arbejde, kan vi både lære af hinanden og fjerne tabuer. For skam trives i det skjulte. Man kan vise hinanden, hvordan man har brugt AI i konkrete projekter, hvilke prompts, man brugte, og hvordan man sikrede, at det stadig føltes som ens eget arbejde. Og husk at rose hinanden, når AI-brugen fungerer.
Brug AI som kreativt afsæt – ikke som facit
AI behøver ikke give det rigtige svar for at være nyttigt. Mange oplever, at det er i mødet med AI’s forkerte eller dårlige forslag, at nye idéer opstår. AI kan være et værktøj, der får dig til at se, hvad du ikke vil, og dermed bringer dig tættere på det, du faktisk vil. Det handler om at bruge det som et benspænd til at skabe nytænkning og fremdrift, ikke som en løsning.
Kilde: Christiane Vejlø, indehaver af mediet Elektronista
