Et stærkt kollegaskab kan gribe os, når krisen rammer på arbejdspladsen

En kollega, der falder om med hjertestop midt i kantinen - medarbejdere, der bliver kvæstet dødeligt, fordi et stillads ved arbejdspladsens indgang vælter ned over dem, eller en indtelefoneret bombetrussel, som forårsager en akut evakuering af alle på arbejdspladsen.

Selvom voldsomme hændelser som disse hører til sjældenhederne, kan de og lignende finde sted på enhver arbejdsplads.

Når der sker en voldsom hændelse eller en ulykke på en arbejdsplads, er man mange steder ofte meget hurtig til at opsøge krisepsykologisk bistand. Men selvom intentionen bag er god, er det langt fra sikkert, at det altid er det bedste at gøre. Det er en af de vigtige pointer i en ny bog, "Grundbog i psykisk førstehjælp ved akkumuleret og akut belastning", af krisepsykolog Rikke Høgsted.

I bogen taler hun for, at begrebet psykisk førstehjælp bør tænkes bredere, end vi har tradition for. Det indebærer blandt andet, at man ude på arbejdspladserne skal have en forståelse for, at den bedste psykiske førstehjælp, man kan få, ofte kommer fra kollegafællesskabet.

"Der er kommet en forståelse af, at den rigtige psykiske førstehjælp, er den, man får fra en krisepsykolog. Det kan det også være i nogle tilfælde, men fra forskningen ved vi, at langt de fleste af os vil komme os 100 procent oven på en voldsom hændelse uden at få professionel hjælp. Derfor skal vi gemme den specialiserede hjælp til dem, der har behovet," siger Rikke Høgsted.

Som krisepsykolog er det ikke hendes holdning, at man som medarbejder skal stå alene med sine reaktioner ovenpå en voldsom hændelse. Tværtimod argumenterer hun for, at man skal stå sammen i flok, når noget voldsomt er hændt. Det er fællesskabet, der bedst bærer alle igennem en krise, mener hun.

"Kollega- og lederstøtte er det allervigtigste, når medarbejdere har været udsat for en voldsom hændelse. Der kan være nogle, der også har brug for professionel hjælp, men den kan aldrig erstatte kollega- og lederstøtte. Vi ved, at den vigtigste indikator for, hvor godt man kommer sig ovenpå en voldsom hændelse, er, hvor god social støtte man har fået. Det betyder, at vi skal have genetableret kollegastøtte som den værdifulde ressource, den er," siger Rikke Høgsted.

Hos Learnmark lærte medarbejderne psykisk førstehjælp

Et af de steder, hvor man har valgt at gå all in på kollegastøtte i forbindelse med psykisk førstehjælp, er hos Learnmark, en uddannelsesinstitution i Horsens med 340 ansatte. Her har man i institutionens arbejdsmiljøorganisation for et par år siden arbejdet med begrebet ’høje følelsesmæssige krav’ på arbejdspladsen, og i forlængelse deraf blev det besluttet at fortsætte med temaet psykisk førstehjælp. Den indsats er nu mundet ud i, at en række medarbejdere og ledere er blevet uddannet til psykiske førstehjælpere. Det fortæller sekretariatschef på Learnmark, Maria Nielsen, der er stedets arbejdsmiljøansvarlige.

"Vi har ikke haft nogle meget omfattende hændelser, men vi har haft situationer, hvor vi godt kunne have brugt medarbejdere, der kunne psykisk førstehjælp. Det har vi nu, og vi har også en klar køreplan, så vi altid ved, at der er nogen til at tage hånd om kollegaer, skulle uheldet være ud. Det føles mere trygt, end da vi ikke havde noget beredskab," siger hun.

I alt 17 medarbejdere er blevet uddannet psykiske førstehjælpere i Learnmark. De har alle gennemgået et kursus i psykisk førstehjælp, hvor vægten lå på, at man bedst forebygger psykiske efterreaktioner gennem social støtte og menneskelige fællesskaber, sådan som krisepsykolog Rikke Høgsted også anbefaler det.

Der er både ledere og medarbejdere blandt førstehjælperne, som alle er blevet udpeget og har sagt ja til at varetage funktionen. Sidste trin i processen hos Learnmark, som er i gang lige nu, er, at alle chefer skal introducere tiltaget på afdelingsmøder, så alle ansatte ved, at de psykiske førstehjælpere findes, og hvad deres funktion er. Når det er sket, er Learnmark som arbejdsplads klædt på til selv at kunne sørge for psykisk førstehjælp i tilfælde af en voldsom hændelse.

"Vi håber selvfølgelig aldrig, vi får brug for alt det, vi har lært. Men nu ved vi, at vi har trænet det bedste, vi kan og har fået en masse viden om psykisk førstehjælp, hvis noget skulle ske," siger Maria Nielsen.

Noget af det vigtigste, medarbejderne på Learnmark har lært på kurset om psykisk førstehjælp, handler om de forskellige reaktionsmønstre, mennesker kan udvise, når de står i pressede situationer.

"Det har været rigtig godt at få viden om, hvordan vi kan reagere meget forskelligt i en krisesituation. Det har vi talt meget om i forhold til at få indsigt i, hvordan vi som psykiske førstehjælpere støtter de enkelte kollegaer bedst. Vi har blandt andet spillet nogle rollespil i den forbindelse. Og selvom vi selvfølgelig aldrig kan vide, hvordan vi reagerer, hvis noget alvorligt skulle ske i virkeligheden, så kan jeg fornemme, at førstehjælperne er trygge og føler sig godt klædt på nu," siger Maria Nielsen.

Vi skal ikke være bange for det normale i det unormale

Ifølge Rikke Høgsted er noget af det allervigtigste, som de psykiske førstehjælpere på Learnmark har lært, netop, at mennesker i krise kan reagere voldsomt og meget forskelligt. For det er ofte manglende kendskab til- samt mistolkning af - krisereaktioner, der gør, at arbejdspladserne til tider kan være for hurtige til at få rekrutteret psykologisk krisehjælp udefra. 

"Vi er nødt til at lære, at det er helt normalt at reagere voldsomt på en unormal hændelse. Det sker, fordi vi som mennesker har et psykologisk system, der faktisk fungerer godt. Når vi befinder os i en krisesituation, har vores reaktioner en beskyttende funktion, der gør, at vi kan udholde at være i den. De fleste kender nok til de fire mest kendte stressresponser; kamp, flugt, frys og kryb, som netop er udtryk for, hvordan vi hver især kan reagere under voldsomt pres," siger Rikke Høgsted.

Men hvorfor ikke bare for en sikkerheds skyld lade din chef sende dig og dine kollegaer til en krisepsykolog? Ifølge Rikke Høgsted er svaret, at det faktisk kan risikere at give bagslag.

"Hvis din leder foreslår, at du skal tale med en krisepsykolog, kan det have den uheldige effekt, at du kommer til at føle dig hårdere ramt, end du reelt er, fordi dine helt almindelige reaktioner bliver sygeliggjort. Derudover kan det også give en følelse af at blive sendt ’væk’ i stedet for støttet. Jeg har mødt mennesker, der sagde, at de kun sagde ja til at komme til en psykolog, fordi de ellers var bange for ikke at blive taget alvorligt – og det er jo ikke meningen," siger Rikke Høgsted.

Et stort ansvar? Både ja og nej

Det betyder naturligvis ikke, at der aldrig er behov for krisepsykologisk hjælp fra en professionel. For eksempel kan mennesker med en psykisk sårbarhed eller tidligere traumer i bagagen reagere ekstra kraftigt, når noget voldsomt sker, og her kan det sagtens være relevant at inddrage folk med ekspertise.

Når man som kollega eller leder skal vurdere, om en medarbejder kunne have behov for professionel psykologhjælp, er der forskellige tegn, man kan være opmærksom på.

"Hvis du for eksempel oplever, at en kollega trækker sig mere og mere socialt, mister interesse for omgivelserne, bliver følelsesmæssig distanceret eller udtrykker, at de har søvnproblemer og vedvarende fysiske symptomer, så kan det være et tegn på, at vedkommende har brug for ekstra hjælp. Det er her, du skal byde dig til og spørge ind til din kollega," siger Rikke Høgsted.

Nogle vil måske mene, at det er et rigeligt stort ansvar at lade medarbejdere stå for at give psykisk førstehjælp til deres kollegaer. Men det mener Rikke Høgsted ikke.

"Alle skal jo ikke være krisepsykologer – det handler om, hvordan man kan organisere omsorg og støtte i lag, så ingen står alene. Det handler om at skabe tryghed gennem forudsigelighed og fællesskab, så man som ansat ved, at man ikke er alene om at skulle klare den. Et klart beredskab styrker både trivsel og arbejdsmiljø, og erfaring viser, at det er en bæredygtig investering for både mennesker og organisation," siger hun.

Men det kræver en målrettet indsats i hverdagen at få opbygget og vedligeholdt den psykologiske tryghed på arbejdspladsen, der er nødvendig for, at kollegaer kan blive hinandens førstehjælpere. Det skal blandt andet være naturligt at gå hen og spørge en kollega, der i en periode har virket udkørt eller stresset, hvordan vedkommende har det, og om man kan hjælpe med noget.

"Det er sådan, det bør være, og jeg lover, at det kan kun betale sig. Psykologisk tryghed skaber en social kapital, der kan bære et arbejdsfællesskab næsten gennem hvilken som helst krise," siger Rikke Høgsted.