Gå videre til hovedindhold

Eksamenslæsning: Sådan bevarer du bedst muligt koncentrationen

En ny besked, der tikker ind på telefonen, andre mennesker, der snakker rundt omkring dig eller en opvask, der venter på at blive taget. Der kan være mange årsager til, at du ikke får læst det, du har ambitioner om at nå i eksamensperioden. Derfor er det vigtigt at give sin hjerne de helt rigtige arbejdsbetingelser for at bevare koncentrationen, lyder det fra en hjerneforsker.

“Der er mange ting, der udfordrer hele tiden, og det er en konstant kamp at gøre det rigtige. Men ved at forsøge en masse forskellige ting, har jeg lært, hvordan jeg er mest produktiv.” Daniel Jakobsen, studerende.

15. april 2025

Af Heidi Nielsen

En konstant kamp.

Sådan beskriver 30-årige Daniel Jakobsen det, når han skal forklare, hvor svært det kan være at koncentrere sig under eksamenslæsning.

Han studerer Statskundskab på Aarhus Universitet på 8. semester. Og selvom han efterhånden er en rutineret herre ud i studieteknikker og ved, hvad der fungerer og ikke gør, så kan det stadig være svært at bevare fokus.

“Der er mange ting, der udfordrer hele tiden, og det er en konstant kamp at gøre det rigtige. Men ved at forsøge en masse forskellige ting, har jeg lært, hvordan jeg er mest produktiv,” siger Daniel Jakobsen.

Han valgte for eksempel at bruge to måneder mere på sin bachelor, fordi han mente, den ville blive bedre af det. Men fordi han arbejdede hjemmefra, kom han egentlig ikke meget videre.

“Der var for mange afbrydelser i form af for eksempel fredagsøl med mine roomies eller nyheder i fjernsynet. Så jeg burde nok have brugt læsesalen, hvor jeg ved, jeg arbejder godt,” siger han.

Jo tidligere man finder nogle gode strategier for, hvordan man arbejder med at tilegne sig viden, des nemmere bliver det at gå til eksamen. Så det kan være en god investering i ens studieliv.

Hjerneforsker og psykolog ved Aalborg Universitet, Thomas Alrik Sørensen

Daniel Jakobsen er blot en ud af mange tusind studerende, der i denne tid læser til eksamen. En tid, der kræver gode evner til at koncentrere sig, hvis man vil få mest muligt ud af læsestoffet.  

Det fortæller hjerneforsker og psykolog ved Aalborg Universitet, Thomas Alrik Sørensen: 

“Jo tidligere man finder nogle gode strategier for, hvordan man arbejder med at tilegne sig viden, des nemmere bliver det at gå til eksamen. Så det kan være en god investering i ens studieliv,” siger han. 

På forkant med eksamen

Han forklarer, at man egentlig skaber de bedste arbejdsbetingelser for sin hjerne ved, at man ikke intensivt sætter sig til at læse i eksamensperioden, men at man løbende hen over året har sørget for lave gode noter og repetitioner, så det bliver nemmere, når først man skal i gang med eksamenslæsningen. 

“Det er ofte nemmere at være på forkant og lave en læseplan for, hvordan man kommer igennem stoffet på en god måde, så det bundfælder sig, og man husker, hvad det er man læser,” siger han. 

Læg dertil en god nats søvn, der giver hjernen den nødvendige restitution for at kunne lære, samt pauser undervejs i eksamenslæsningen for at sikre en vedvarende koncentrationsevne.

Sørg for at fjerne fristelserne eller sæt dig i nogle omgivelser, der ikke frister dig. Hjernen er indrettet på den måde, at når der sker nye ting, og vi sidder med noget monotont som for eksempel eksamenslæsning, så vil den reagere, og vi kan miste koncentrationen.

Hjerneforsker og psykolog ved Aalborg Universitet, Thomas Alrik Sørensen

Er man en af dem, der ikke har været superstruktureret og derfor er nødsaget til at læse intensivt, er rammerne vigtige, forklarer hjerneforskeren: 

“Når vi skal genkalde os ting til eksamen, så har vi nemmere ved det i situationer og omgivelser, der ligner dem, hvor vi skal være til eksamen. Så det kan være en god ide at studere på selve universitetet,” siger han. 

Fjern fristelserne

Thomas Alrik Sørensen råder desuden til, at man finder et sted, hvor man ikke kommer til at lave for mange overspringshandlinger. For eksempel kan opvasken derhjemme eller en bimlende telefon med den ene notifikation efter den anden være medvirkende til, at man ikke får læst det, man skal. 

“Sørg for at fjerne fristelserne, eller sæt dig i nogle omgivelser, der ikke frister dig. Hjernen er indrettet på den måde, at når der sker nye ting, imens vi sidder med noget monotont, såsom eksamenslæsning, vil den reagere, og vi kan miste koncentrationen,” siger forskeren. 

Det er dog ikke ens betydende med, at man ikke må sætte sig på en café eller arbejde hjemmefra. Det er nemlig forskelligt fra person til person, hvor meget man lader sig påvirke af ydre faktorer - og hvad der fungerer bedst.   

“Jeg fungerer selv langt bedre på en café end på en læsesal, hvor der ikke må være en eneste lyd. Det rør mig ikke, at der er støj i baggrunden fra en mælkeskummer. Tværtimod er det rart, at jeg bare kan bestille en kaffe, frem for at skulle bruge tid på selv at lave den, som jeg skulle, hvis jeg var derhjemme,” siger Thomas Alrik Sørensen. 

Daniel Jakobsen kender efterhånden også sig selv godt nok til at vide, hvad der er den bedste løsning for ham: 

“Hvis jeg for eksempel skal læse, så fungerer læsesalen godt, fordi alle andre omkring en er der for at arbejde, og man ikke har andet at tage sig til. Men hvis jeg skal løse en konkret opgave, vil jeg gerne sidde et sted, hvor der er lyd omkring mig, og hvor jeg har mulighed for at sparre med mine medstuderende. Det er en vigtig del af læringen,” siger han og tilføjer:  

“Hvis jeg bare skal skimme noget, så vil jeg gerne sidde derhjemme, hvor jeg for eksempel kan høre lidt musik imens.” 

En erfaring rigere 

Han oplever, at arbejdsbyrden er blevet større, nu hvor han er nået til kandidat-delen på sit studie:

“Men til gengæld har jeg fået nemmere ved at navigere i det. Jeg kender mine egne vaner og ved, hvor jeg skal sætte mig hen, og hvem jeg skal række ud til og sparre med. Efter et eller andet antal af situationer, hvor man møder op og ikke føler sig forberedt, så lærer man jo af det. Så hvis jeg vil undgå den følelse, er jeg nødt til at sætte mig ind i materialet på en ordentlig måde,” siger han. 

Thomas Alrik Sørensen fremhæver netop sparring med sine medstuderende som en vigtig del af eksamenslæsningen. For man kan have nok så optimale rammer, men det er ikke en garanti for, at man har lært stoffet: 

"Det er ofte først, når vi forsøger at sætte ord på det læste, at vi opdager, hvad hjernen har hastet hen over og dermed også, hvad der kræver en ekstra gennemgang. Derfor er det en god idé at sige det højt for hinanden," siger hjerneforskeren.

Hjerneforskerens 5 bedste råd til at optimere din koncentration: 

1) Prøv forskellige omgivelser af for at se, hvad der fungerer bedst for dig (og din hjerne). Måske du arbejder bedst på steder, hvor der er stille, eller måske arbejder du bedst i omgivelser, hvor du kan se, at andre også studerer. Det kan også afhænge af typen af opgave, du skal løse, hvad der er den bedste location for dig.

2) Fjern dig fysisk fra fristelser i form af for eksempel mobiltelefon, fjernsyn eller køleskab, så du ikke mister koncentrationen. 
 
3) Bliv en del af en læsegruppe, hvor I kan bruge hinanden til at sparre med og sikre, at I har forstået læsestoffet. Gruppen kan også bruges til at sikre, at du får læst på bestemte tidspunkter og møder op på læsesalen, så du ikke kun står til ansvar over for dig selv. 

4) Sørg for at få sovet, og hold pauser ind imellem eksamenslæsningen. Det sikrer, at den viden, du har tilegnet dig i løbet af eksamensperioden, også bliver i din hukommelse. Gå for eksempel en tur på faste tidspunkter på dagen. 

5) Lav en læseplan, så du strukturerer, hvad du skal læse hvornår. Så sikrer du, at læsestoffet kan nå at bundfælde sig, og du undgår information overload samt stress over, at du ikke kan nå hele pensum.