Projektansat, vikariat eller fast job: Hvilke ansættelsestyper fylder i fremtidens arbejdsliv?

Det faste job og den stabilitet, der følger med, har gennem mange årtier været selve rygraden i det danske arbejdsmarked. Men de senere år fylder fortællingen om et øget antal af projektansættelser, vikariater og freelancearbejde mere og mere - også blandt akademikere. 

Spørgsmålet er, om vi står foran et markant skifte i måden, vi arbejder på, eller om udviklingen i virkeligheden er mere afdæmpet og ujævnt fordelt.

Akademikerliv har talt med to forskere, der begge beskæftiger sig med forandringer på det danske arbejdsmarked og stillet dem en række spørgsmål. 

Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, fortæller, at vi allerede har bevæget os i retning af flere tidsbegrænsede stillinger og løstansatte, og at tendensen sandsynligvis fortsætter, selv om høj beskæftigelse og lav ledighed i øjeblikket holder udviklingen i skak.

Mette Lykke Nielsen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet med fokus på blandt andet kortvarige ansættelser blandt unge, peger samtidig på, at tallene ikke viser en eksplosiv vækst i usikre ansættelser på tværs af hele arbejdsmarkedet. I stedet er midlertidigheden koncentreret i bestemte brancher og kan hurtigt forstærkes af global uro, økonomisk usikkerhed og politiske prioriteringer.

Tilsammen tegner de et billede af et arbejdsmarked i konstant bevægelse, hvor fleksibilitet kan være både en mulighed og en belastning – afhængigt af branche, livsfase og position. 

Kommer der flere tidsbegrænsede stillinger og løstansatte de kommende år?

Laust Høgedahl:

Det korte svar er ja, men med vigtige forbehold, da udviklingen i høj grad afhænger af konjunkturerne, som er notorisk svære at spå om. Lige nu befinder det danske arbejdsmarked sig i en stærk situation med omkring tre millioner i beskæftigelse og en meget lav ledighed. Det betyder, at der aktuelt ikke er et stort pres i retning af mere usikre ansættelser.

Når man alligevel kan pege på en bevægelse mod flere tidsbegrænsede job og løstansatte, skyldes det, at vi over en årrække har set en gradvis stigning i netop disse ansættelsesformer. Det gælder blandt andet projektansættelser, vikariater og freelancearbejde, som især fylder mere i videns- og akademikerjob. Alt andet lige er der derfor noget, der tyder på, at denne tendens vil fortsætte.

Mette Lykke Nielsen:

Ser man på tallene, er billedet mindre dramatisk, end den offentlige fortælling kan antyde. Ifølge OECD’s opgørelse fra perioden 2000-2020 har andelen af atypisk beskæftigelse, som inkluderer midlertidige ansættelser som vikariater og projektstillinger, ligget relativt stabilt på omkring 12 procent i Danmark. Og nyere analyser peger på, at der ikke er tale om en general stigning, men mere på store forskelle i ansættelsesformer mellem brancher. Hos akademikere er det især undervisnings- og uddannelsesområdet, hvor projektansættelser og tidsbegrænsede stillinger fylder.

Men meget kan ændre sig de kommende år, især fordi vi lever i en tid præget af global usikkerhed, konflikter og øgede forsvarsudgifter. Historisk set kan det skabe usikkerhed på arbejdsmarkedet. I Danmark kan det betyde, at investeringer i uddannelse og viden kan blive nedprioriteret. 

Hvilke konsekvenser har det for den enkelte, hvis der kommer flere tidsbegrænsede ansættelsesformer?

Laust Høgedahl:

Det afgørende spørgsmål er, om man befinder sig i den type ansættelse frivilligt eller ufrivilligt. For nogle giver det rigtig god mening. Soloselvstændige og projektansatte kan bevidst sammensætte et arbejdsliv med flere og kortere ansættelser, opgaver og projekter. Her kan fleksibiliteten opleves som en fordel og et aktivt valg, der giver frihed og variation.

Men for mange andre er billedet et andet, hvor de havner i tidsbegrænsede eller deltidsbaserede ansættelser, selvom de gerne ville have en fast stilling på fuld tid. Først og fremmest er der en betydelig usikkerhed forbundet med hele tiden at have et udløb på sin kontrakt. Det skaber stress og gør det svært at planlægge sit arbejdsliv. Det kan også få økonomiske konsekvenser, da usikre ansættelser med tidsbegrænsning for eksempel kan gøre det vanskeligt at få et lån eller etablere sig med bolig og familie.

Mette Lykke Nielsen:

Konsekvenserne af tidsbegrænsede ansættelser afhænger i høj grad af, om de er frivillige eller ufrivillige, og om de strækker sig over kortere eller længere tid. Forskningen viser tydeligt, at længerevarende ufrivillig midlertidighed på jobmarkedet kan føre til psykisk mistrivsel. I store nationale undersøgelser ser man en øget risiko for stress, angst og nedsat trivsel blandt personer i denne type ansættelser. 

Min egen kvalitative forskning med unge nyansatte, der blandt andet var ansat i brancher som journalistik og formidling, hvor midlertidige ansættelser ofte er normen, viser, at mange oplever et vedvarende præstationspres. Man siger sjældent nej til opgaver, selv når man er presset, og man melder sig ikke nødvendigvis syg, fordi man gerne vil fremstå som en stabil og attraktiv arbejdskraft i håbet om at blive genansat. Over tid kan denne konstante tilpasning slide på den enkelte, og ansættelsesusikkerheden kan gøre det sværere at sætte grænser, planlægge sit liv og tage hensyn til egne behov. 

Hvilke konsekvenser kan det have på et samfundsplan?

Laust Høgedahl:

Udviklingen med flere tidsbegrænsede og løse ansættelser har både positive og negative konsekvenser for samfundet. På den negative side kan det øge stress og usikkerhed for den enkelte, hvilket kan give omkostninger i form af sygefravær, psykiske belastninger og lavere produktivitet. Det kan også skabe en skævvridning mellem et “A-hold” af fastansatte og et “B-hold”, der står udenfor med færre rettigheder og mindre stabilitet.

På den positive side giver fleksible ansættelsesformer arbejdsgiverne høj omstillingsparathed. Når arbejdsmarkedet kan tilpasse sig hurtigt, bliver økonomien mere robust over for konjunktursvingninger og teknologiske eller strukturelle ændringer. Den numeriske fleksibilitet – at man nemt kan ændre antallet af ansatte – kan derfor være en styrke for samfundet i perioder med hurtige forandringer.

Mette Lykke Nielsen:

Når midlertidige ansættelser fylder meget på et arbejdsmarked, har det konsekvenser, der rækker ud over den enkelte. Midlertidigt ansatte kan være mindre tilbøjelige til at organisere sig fagligt eller engagere sig i arbejdspladsens sociale og kollektive liv. Det skyldes blandt andet, at man ofte tænker mere kortsigtet, når man ikke ved, om man er der om et halvt eller et helt år. Det kan svække den kollektive stemme på arbejdspladserne.

Derudover kan en høj grad af midlertidighed gå ud over kvaliteten af arbejdet. Mange opgaver, for eksempel undervisning, forskning og vidensarbejde, kræver kontinuitet, fordybelse og mulighed for at udvikle kompetencer over tid. Når medarbejdere konstant kommer og går, bliver det sværere at opbygge viden og skabe langsigtede faglige miljøer.

Kan man vende udviklingen med mindre jobsikkerhed til noget positivt? 

Laust Høgedahl:

Man skal forstå, at det især er unge, ældre og udenlandske arbejdstagere, der ofte ender i ufrivillige løsansættelser eller deltidsstillinger.  Og det kommer også meget an på, hvilken livsfase, man befinder sig i. En 25-årig uden faste udgifter og med en lille lejlighed kan lettere udnytte fleksibiliteten til at rejse, eksperimentere med karrierevalg og arbejde i kortere projektansættelser end den 45-årige med børn, hus, og faste økonomiske forpligtelser. 

Og hvis økonomisk stabilitet har høj prioritet, bør man måske overveje, om man er i den rigtige branche. Nogle sektorer – for eksempel den offentlige sektor – tilbyder generelt mere stabilitet, faste ansættelser og klare karriereveje, mens visse kreative brancher ofte er præget af mere usikre ansættelser. At skifte branche kan derfor være en måde at skabe mere sikkerhed og forudsigelighed i arbejdslivet.

Mette Lykke Nielsen:

Midlertidige ansættelser er ikke entydigt negative. Deres betydning afhænger i høj grad af livsfase og position på arbejdsmarkedet. For unge og for personer, der står uden for eller i periferien af arbejdsmarkedet, kan den type af ansættelser fungere som en trædesten ind på arbejdsmarkedet og være en adgang til at opbygge erfaring og netværk, som ellers kan være svært at få.

Samtidig ser vi, at den teknologiske udvikling og digitalisering åbner for nye måder at arbejde på. Platformsarbejde og andre løse tilknytningsformer gør det muligt at levere arbejdskraft en uhyre fleksibel arbejdskraft. Det kan for nogle opleves som frihed, men det kræver også, at man er bevidst om usikkerheden i det.