Fem kompetencer bliver afgørende i fremtidens arbejdsliv

Vi befinder os i en tid, hvor store strømninger, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af, ændrer på vores arbejdsliv. Ny teknologi og den øgede brug af kunstig intelligens vil fortsat forandre måden, vi arbejder på, og det samme vil de flydende grænser mellem arbejde og fritid. 

Så hvilke kompetencer bliver afgørende, når tempoet stiger, teknologien fylder mere og usikkerhed i arbejdslivet i stigende grad bliver et vilkår?

Det vil to erfarne eksperter, trendforsker Julia Lahme og ledelsesrådgiver Pia Hauge, gøre os klogere på ved at pege på fem kompetencer, de mener, bliver vigtige i vores arbejdsliv de kommende år. Tilsammen peger de på et fremtidigt arbejdsliv, hvor kompetencer som selvledelse, kritisk sans og menneskelig dømmekraft får større betydning, og hvor mening og formål i endnu højere grad får betydning for den enkelte. 

Her deler de deres bud på kompetencer, der får dig til at trives i fremtidens arbejdsliv.

Julia Lahme

Julia Lahme er direktør i kommunikationsbureauet Lahme Kommunikation. Hun er en erfaren livsstilsekspert, forfatter og trendforsker inden for blandt andet arbejdsliv. Hun står bag udgivelser af trendrapporter, og hun holder foredrag og rådgiver om forbrugeradfærd, livsstil og kommunikation.  

1: Empati

Det kan virke som en lidt fluffy størrelse at lægge ud med, men empati bliver en af de vigtigste kompetencer i fremtidens arbejdsliv. I vores skandinaviske kontekst, hvor den store trend gennem mange år har været, at vi tænker på os selv før virksomheden i vores arbejdsliv, skal vi gentænke, hvordan vi skal lede mennesker og indgå i fællesskaber. For hvis du vil lede mennesker, der har sig selv som centrum, kræver det empati for at kunne skabe et sammenhængende arbejdsliv for den enkelte. 

Empati er et analyseredskab, hvor du nysgerrigt og opmærksomt interesserer dig for, hvordan dine beslutninger og handlinger kan have konsekvenser for dem omkring dig. Målet helliger altså ikke længere midlet, uanset om du er leder eller medarbejder. Empatien skal også gælde dig selv, for du skal holde længe på arbejdsmarkedet. Livet er ikke længere et hækkeløb mod en uattraktiv pension, som mange alligevel vælger at udskyde. 

2: Grib ud efter fornyelse

De kommende år gælder det om at være regenerativt indstillet, hvilket dækker over forsøget på at skabe betingelser for fornyelse, liv og positiv indflydelse på arbejdspladsen. Vi kommer til at lægge kriseadfærden, som vi så under Corona, bag os. Her accepterede vi stilstand for at holde os oven vande, men nu er tiden en anden. Nu handler det om bevægelse og forbedring. 

At være regenerativt indstillet kan konkret være, at man genopbygger energi i organisationen i stedet for kun at forbruge den. Man skal forstå arbejdet som noget, der gavner den enkelte, og skabe processer, som både er empatiske og hele tiden giver medarbejdere og kollegaer bedre mulighed for at trives. Det er grundlæggende indstilling til arbejdslivet, hvor du skaber noget, der virker, og som giver energi og muligheder videre til andre. 

3: En sund skepsis

At tvivle eller at have en sund skepsis er en kompetence, der bliver vigtigere og vigtigere. Det handler ikke om at være sortsynet, men om hele tiden at overveje, om det, du bliver præsenteret for – eksempelvis AI-løsninger – virkelig skaber værdi. 

En sund tvivl kan for eksempel være at spørge: Skaber denne løsning noget nyt og værdifuldt, eller er det bare en hurtig genvej, som ingen lærer af? Det er vigtigt i en tid, hvor vi befinder os i en AI-overbegejstring, hvor "alt" kan effektiviseres. 10 powerpoints på en dag i stedet for én og 10 ideer og retninger i stedet for to. Spørgsmålet er, om resultaterne i sidste ende bliver bedre? Det må man gerne være skeptisk over for.

At fastholde sin skepsis er også en del af at blive dygtigere. For hvis vi ikke selv tvivler, vil andre tvivle på os. Det gælder om at kombinere optimisme med kritisk refleksion, så man skaber reelle forbedringer.

4: Menneskelighed som ledestjerne

Vi lever i en verden med stor usikkerhed, hvor det kan føles som om, at vores arbejdsgange og systemer bliver mindre og mindre menneskelige i deres udgangspunkt. Den udvikling kommer til at vende de kommende år, hvor det i højere grad kommer til at handle om at finde frem til netop det menneskelige, og det bliver en ledestjerne.

5: Formål frem for alt

Det nye buzzword er sensemaking, altså at finde formål. Vi har brug for handling med ledere og medarbejdere, der kan skabe mening. Den kompetence, der især bliver vigtig for den enkelte i de kommende år er, at få opgaver og handlinger til at give mening for en selv. Sker det ikke, mister vi mening, og det er den største trussel mod medarbejderes trivsel.

Man skal spørge sig selv: Hvorfor gør jeg det her? Hvor peger det hen? Hvad er det logiske? For i fremtiden er der ikke plads til opgaver, der tager tid uden at have et formål – hverken for organisationer eller mennesker. For ingen går på arbejde for, at chefen kan få bonus eller et nyt sommerhus.

Pia Hauge

Pia Hauge er forfatter, rådgiver og foredragsholder med speciale i fremtidens arbejdsliv. Hun har en mangeårig baggrund i DR, hvor hun arbejdede med talentudvikling og ledelse. Hun er forfatter til flere bøger, senest ’Pausepower’, der kommer med bud på, hvordan man skaber mere trivsel og bæredygtig produktivitet på arbejdspladsen.

1: Evnen til at lede sig selv 

Evnen til at lede sig selv bliver en af de vigtigste kompetencer i arbejdslivet fremover. Hvor der før var struktur med pauser, frokost og fri, bliver alt mere flydende. Man forventes i det hele taget at være mere tilgængelig på alle tider af døgnet, og det kræver, at man kan lede sig selv. Vi har kun 24 timer i døgnet, og der er mange ting, der kan stjæle vores opmærksomhed. Derfor er evnen til at styre sin opmærksomhed central. 

I en verden af åbne kontorlandskaber, hjemmearbejde og konstant adgang til distraktioner som Netflix, nyheder og shopping på telefonen kræver det viljestyrke at fastholde sit fokus. Det handler ikke kun om at være effektiv, men også om at kunne levere på kvalitet og nærvær i sit arbejde. Kan du lede dig selv, kan du bedre navigere på et arbejdsmarked, der konstant udvikler sig, og hvor opgaver og omgivelser er foranderlige. 

2: Skab indsigt

Evnen til at skabe indsigt bliver også mere og mere central. Med kunstig intelligens bliver vi bombarderet med information, der på overfladen ser korrekt og overbevisende ud, men spørgsmålet er, om vi er klædt på til at skelne mellem sandt og falsk, og hvad der er relevant eller overfladisk. 

Det kræver både viden og refleksion, og at man forholder sig kritisk til det, man får serveret. I praksis betyder det, at man skal kunne navigere i en kompleks informationsstrøm med oplyst kritisk sans. Det er først, når man kan forbinde ting, der ikke tidligere har været koblet, at man virkelig kan levere værdi – både for sig selv og ens arbejdsplads.

3: Stol på din egen dømmekraft

Vores personlige dømmekraft vil komme endnu mere i spil, end vi har været vant til. I en tid, hvor arbejdsopgaver er lette at få "løst" digitalt, er det den menneskelige dømmekraft, der sikrer, at handlinger og beslutninger giver mening og holder sig inden for etiske og sociale rammer.

Det bliver modvægten til alt det, der er maskinelt, koldt og hurtigt. I stedet bliver der fokuseret på, hvad der er det "rigtige" og "ordentlige". Det får især værdi, når man i organisationer skal finde vej i komplekse og digitale arbejdsmiljøer, så evnen til at kombinere teknologisk kunnen med menneskelig dømmekraft vil være efterspurgt. 

4: Det menneskelige først

I forlængelse af forrige punkt kommer evnen til at kunne sætte det menneskelige først i arbejdslivet. Det er og bliver i højere grad en efterspurgt kompetence i en tid med digitale løsninger og AI at møde mennesker – med alt hvad det indebærer af autenticitet og uperfekthed. 

For eksempel vil personlige oplæg og møder i det fysiske rum nok få en renæssance, fordi der er troværdighed i det, som ikke kan manipuleres eller automatiseres. Det handler ikke kun om formidling, men også om at huske det menneskelige perspektiv i alle processer. Lige fra ledelse til hverdagens opgaver kommer det menneskelige mere i fokus. 

5: Skab overblik

Når arbejdstider og opgaver bliver mere og mere flydende, gælder det om at kunne danne sig et overblik. Det lyder måske banalt, men det er ikke længere så ligetil at vide, hvad der skal ske med hvad og på hvilke platforme. Det bliver en fundamental færdighed for at skabe overblik i sin egen dag og uge de kommende år. 

Arbejdslivet for både de unge og gamle består efterhånden af fragmenter fordelt på forskellige apps, styresystemer og kommunikationskanaler, og det kræver faktisk en del at kunne prioritere, hvad der er vigtigt hvornår. Det er ikke kun praktisk med et overblik, det er også grundlaget for trivsel. For når der er ro på, bliver larmen i hovedet mindsket, og du kan bedre tænke klart. Det er en vigtig kompetence i et arbejdsliv, hvor tempoet stiger, mulighederne bliver flere og kravene mere komplekse.