Brænder vi ud, eller brillerer vi? Sådan kommer AI til at påvirke vores arbejdsliv

Kunstig intelligens er de senere år for alvor rykket ind i hverdagen på danske arbejdspladser. For nogle er AI allerede blevet en kær kollega, der kan tage sig af de kedelige rutineopgaver og dermed frigive tid til de kreative og mere meningsfulde opgaver. 

Andre ser teknologien som en usikker og urovækkende spiller, der i fremtiden kan give forventninger til, at vi kan løse flere opgaver i et hurtigere tempo, eller at vi mennesker bliver mere og mere overflødige. Og så er der dem, der ligger midt i mellem.

Debatten om AI bølger i det hele taget frem og tilbage mellem begejstring og frygt, og den efterlader mange med det samme spørgsmål: Hvad kommer AI til at betyde for mig og mit arbejdsliv fremadrettet?

Derfor har Akademikerliv fået eksperterne Christiane Vejlø og Mark Friis Hau til at give deres bud på, hvordan AI kommer til at forme vores arbejdsliv i de kommende år. 

Christiane Vejlø er indehaver af Elektronista Media og blandt Danmarks førende eksperter i forholdet mellem mennesker og teknologi. Derudover har hun skrevet bogen ’Arbejdslivets dilemmaer – AI’. 

Mark Friis Hau er adjunkt på Roskilde Universitet og har forsket i og skrevet rapporter om, hvilke konsekvenser generativ AI får for fremtidens arbejdsmarked. Han er desuden medforfatter til bogen ’AI på arbejde’.

Her svarer de på, hvad AI’s indtog betyder for vores kreativitet, arbejdstrivsel og kompetencer, og om vi kommer til at brillere eller brænde ud af AI. 

Hvordan kommer udbredelsen af AI til at påvirke vores kreativitet?

Christiane Vejlø:

AI er et redskab, der kan være nyttig i den kreative proces, men det er samtidig et redskab, som af mange ses som en trussel. 

På den ene side kan vi bruge den som en sparringspartner. Vi kan få idéer og få modspil på vores idéer og måske endda udvikle dem videre, end vi kunne alene. Det er det gode scenarie. Men på den anden side er der også et andet scenarie, hvor man bare sætter maskinen til at lave alt det kreative – og så havner vi i et inferno af AI-produceret content, der ikke er særlig originalt.

Jo mere kreativ, du er, jo bedre vil du være til at skabe et kreativt produkt i samarbejde med AI. Men det kræver, at du gør dig umage og bruger dine menneskelige kompetencer. På den måde gør du også dig selv en tjeneste, fordi der kan komme en kognitiv gæld, hvor vi mister vores kreativitet, hvis vi hele tiden gør det supernemt for os selv og springer over, hvor gærdet er lavest.

Mark Friis Hau:

Her er det store spørgsmål, hvem ’vi’ er? Hvis man arbejder inden for rent kreative fag, kan man blive meget hårdt ramt af det, generativ AI kan gøre. Et logodesign eller et powerpoint kan laves rigtig pænt på fem minutter, og det kan udfordre mennesker, der arbejder med eksempelvis design til dagligt.

Men hvis kreativitet i et akademisk arbejdsliv betyder at få nye idéer til at problemløse, tyder forskningen på, at vi arbejder bedre sammen end AI. Det tyder på, at det bedste hold er et menneske og en chatbot, der arbejder sammen. Det er bedre end et hold af mennesker, og det er også bedre end en chatbot alene. Det er positivt, for det betyder, at AI bliver endnu et perspektiv på problemløsning.

I de brancher, der arbejder med tekstproduktion, kan mange få stor nytte af AI, fordi generativ AI udligner forskelle mellem dem, der er gode til at skrive, og dem, der ikke er. Det er generelt positivt for en arbejdsplads, men det kan være svært, hvis ens identitet ligger i at være god til at skrive. 

Hvilken indvirkning får AI på vores arbejdstrivsel?

Christiane Vejlø:

AI kan påvirke vores arbejdstrivsel positivt såvel som negativt, og det er kendetegnende for den her teknologi. Det er en muskel, som kan lave en masse fede ting, men samtidig kan den have utilsigtede konsekvenser. Bruger man teknologien hensigtsfuldt, kan den aflaste os i rugbrødsopgaver - at taste ting ind, regne ting ud eller støtte sagsbehandling - og dermed give os mere plads til at kunne være mennesker i vores arbejde. Det er den retning, vi gerne vil have, at det går i.

Der er også den anden retning, hvor man mener, at det hele skal udføres af en maskine. Det får folk til at tænke: Hvad skal der blive af os? Tænker man i de baner, handler det ofte om effektivisering, vækst og nedskæringer i antallet af medarbejdere, men her glemmer arbejdsgivere at tænke over, hvad der kan gå tabt. Kulturen på arbejdspladsen med fredagsbarer, onsdagskage og mødet med kollegerne, vil lide skade, og det er den slags ting, der giver folk lyst til at komme på arbejde. 

Som mennesker kan vi også udvikle en faglig sorg, hvis for meget arbejde bliver lagt over til AI. For når du har brugt et helt liv på at blive god til noget, som bliver overtaget af AI, kan det opleves som et tab og dermed en sorg, fordi meget af vores identitet ligger i vores arbejde.

Mark Friis Hau:

Når vi taler om, hvilken indvirkning AI får på vores arbejdstrivsel og stressniveau, er det ikke et spørgsmål om teknologi. Det er et politisk spørgsmål. For det afhænger mindre af, hvad teknologien kan gøre, og mere af, hvad arbejdsmarkedspartnerne i Danmark beslutter, at den skal. Det kan godt være, at teknologien kan føre til, at vi alle sammen bare får til opgave at arbejde med at faktatjekke en AI, men det er der meget få, der vil have en interesse i. 

Teknologien i sig selv går ikke ind og gør noget dårligt for vores stressniveau eller arbejdstrivsel. Men der er en risiko for det, hvis der ikke bliver taget hånd om, hvordan den bliver brugt. Generativ AI kan bruges til rigtig mange forskellige ting, og derfor er det svært at sige, hvad konsekvensen bliver. Men i sidste ende er det op til det system, vi har i Danmark, som regulerer arbejdsmarkedet, og det sker gennem forhandlinger.

Hvilke kompetencer bliver styrket af AI’s fremkomst?

Christiane Vejlø:

Det er et rigtig godt spørgsmål, der optager mange. I takt med, at teknologien vinder indpas, vil vi naturligt få kompetencer i forhold til at tale med maskinerne. Vi skal kunne lave en god prompt, og det er kreative mennesker generelt gode til. Men ser vi lidt frem i tiden, vil mange AI-tjenester kræve mindre og mindre prompt af os, fordi teknologien hele tiden udvikler sig. 

Så hvad er gevinsten? På stående fod har jeg svært ved at se andet end at nogen får brug for flere kompetencer til at løse de tekniske opgaver. Der, hvor jeg kan se en ægte gevinst, er i modreaktionen, hvor vi kræver en ekstra indsats for, at mennesker på arbejdspladsen er ægte mennesker. Jeg håber, det vil føre til en kulturel vækkelse, hvor vi kigger mere på musik, litteratur, fysiske oplevelser, kunst og teater. For det handler om at holde fast i det menneskelige, når teknologien trækker i den anden retning. 

Mark Friis Hau:

Med AI’s fremkomst fortsætter trenden med at vi skal taste og skrive mindre. Opgaver såsom transskribering, mødereferater og den slags rutineopgaver bliver meget lette at generere med AI, så det skal der ikke bruges tid på. I stedet skal vi opbygge kompetencer i menneske-maskine-kommunikation, som bliver utroligt vigtig de kommende år. 

Derudover får medarbejdere brug for ledelseskompetencer, fordi alle nu får en assistent. Derfor bliver kompetencer inden for kommunikation og projektstyring ret vigtige, så computerassistenten ved, hvilket output, man vil have, og hvordan opgaven skal løses. 

Får AI os til at brillere eller brænde ud i fremtidens arbejdsliv?

Christiane Vejlø:

Det kan gå begge veje. Jeg tror, vi får et A- og et B-hold, hvor der vil være nogen, der ikke er plads til, og andre, der bliver opgraderet og derfor kan klare sig. 

Der ligger et stort ledelsesansvar i at forhindre, at man brænder ud. Det kommer til at kræve, at ledelsen får implementeret de nye teknologier og samtidig får medarbejderne med sig. Blandt andet ved at sørge for, at det stadig giver mening for medarbejderne at gå på arbejde. 

For samfund over hele verden er fremkomsten af AI ekstremt kompleks, og det fylder i mange menneskers bevidsthed. Snakken har ofte to lag: Konsekvenser for ens arbejdsliv og konsekvenser for menneskehedens eksistens. Det kan være en voldsom omgang, og derfor er den her snak rigtig vigtig. 

Mark Friis Hau:

Om AI får os til at brillere eller brænde ud, afhænger ikke af teknologien, men af politik, ledelse og organisation. Teknologien kan en masse, den udvikler sig hurtigt, og den er meget agil. Men om vi får lov til at brillere, er et politisk spørgsmål.

Når jeg bruger mine chatbots i arbejdet, fungerer de som en form for kollegial sparring. Det fungerer fantastisk, og det kunne jeg godt tænke mig, at alle gjorde. Men hvis min chef sagde, at jeg får 20 procent mindre forberedelsestid til min undervisning på universitetet, fordi jeg kan gøre det hurtigere med en chatbot, så ville jeg ikke brillere. I det hele taget synes jeg, at diskussionen om, hvor mange årsværk der kan spares, er dårlig. Teknologien kan øge effektiviteten, men den kan også en masse andre ting såsom at øge min tankevirksomhed, min kreativitet, min lyst til at lære og lære fra mig. Det kunne jeg godt tænke mig, at vi havde mere fokus på.