"Det hele begyndte, da jeg rystede posen"

Hvordan har det været for dig at være jobsøgende?

Da jeg var færdiguddannet, fik jeg en måneds vikariat som formidlingsinspektør på det museum, jeg havde været i praktik på. Derefter søgte jeg stillinger inden for museumsverdenen og andre oplagte steder for en historiker, men min oplevelse var, at hvis man ikke kender nogen, der kender nogen eller har 20 års erfaring, er det nærmest umuligt at komme igennem nåleøjet.

Jeg søgte også job, der lå lige på grænsen i forhold til, hvad jeg kunne, men jeg ved, jeg er hurtig til at lære. Alligevel fik jeg ikke job, og jeg hørte kun tilbage fra omkring 10 15 procent af de steder, jeg søgte hos.

Det var en svær periode, for nu havde jeg brugt så mange år på at blive dygtig og gøre mig umage, men jeg besluttede mig for, at i stedet for at lade mig styre af det marked, der eksisterer, ville jeg ryste posen og se, hvad jeg ellers kunne gøre. Blandt andet ved at søge uopfordret i mindre firmaer. 

Havde du en særlig metode til at søge, da du søgte uopfordret?

Jeg kiggede blandt andet meget i lokalaviser efter annoncer og artikler, hvor det fremgik, at en virksomhed klarede sig godt, og jeg kørte rundt i industriområder for at spotte virksomheder, jeg ikke kendte.

Derefter researchede jeg på virksomhederne og sendte en liste med helt konkrete opgaver, jeg kunne løse på den måned, jeg kunne tilbyde at være i løntilskud hos dem. Det kunne være at gennemgå deres personalehåndbog eller deres hjemmeside, at lave en flyer eller noget andet meget konkret. I modsætning til, da jeg søgte de mere oplagte, opslåede stillinger, fik jeg altid svar, når jeg brugte den her fremgangsmåde. Jeg nåede dog ikke at gøre det særlig mange gange, før jeg fik bid.

Hvordan er du endt i dit nuværende job?

En dag så jeg et indslag i lokalnyhederne om, at elektrikeren i min hjemby havde for meget at lave. Samtidig havde chefen derfra været huselektriker på den herregård, hvor jeg voksede op, så jeg skrev en mail til ham, hvor jeg præsenterede mig, nævnte konkrete opgaver, jeg kunne løse og spurgte, om vi skulle drikke en kop kaffe. Kort tid efter traskede jeg gennem en snestorm og hen på hans kontor, hvor jeg så har arbejdet lige siden. Fordi jeg var meget konkret, fik han en klar fornemmelse af, hvad "sådan en akademiker" kan bruges til, og samtidig havde han gået og leget med tanken om at ansætte en højtuddannet. 

Hvordan bruger du dine akademiske kompetencer?

Som akademikere har vi evnerne til at sætte os ind i store mængder af data, analysere dem og skabe mening. Mange er også gode til hurtigt at sætte sig ind i nyt stof. Derudover har man – afhængigt af, hvem man er og hvilken akademisk uddannelse, man har taget – forskellige evner. Jeg har selv en profil inden for formidling til en bred målgruppe, som jeg også brugte i museumsbranchen, og den har jeg taget med mig til håndværksbranchen. I forhold til at arbejde på et museum, har jeg egentlig bare skiftet høtyve og særudstillinger ud med varmepumper og solcelleanlæg.

Jeg fungerer som et bindeled mellem vores kundegruppe og vores felt. Hele den grønne omstilling kræver for eksempel ikke kun teknisk kunnen, men også kommunikative evner, når det kommer til kunderejser, sagsbehandling, digitalisering og arbejdet med ESG for eksempel.

Har der været udfordringer forbundet med at være i en utraditionel branche?

Jeg har nok skullet arbejde lidt hårdere for at blive en del af flokken, da jeg er den eneste akademiker. Der har været nogen af elektrikerne, der lige til at starte med havde svært ved at se, hvad jeg skulle der. Men jeg har bare haft ’Ja-hatten’ på, givet den fuld gas og svaret åbent på alle spørgsmål.

Derudover er der selvfølgelig en udfordring i at skulle lære et helt nyt fagsprog, men der har også været respekt for, at det tager den tid, det tager.

Hvorfor vil du anbefale andre at udvide jobsøgningen til at omfatte flere typer af job og brancher?

For mig var essensen ikke at finde det perfekte match, men at finde et sted, hvor mine faglige kompetencer kunne bruges i praksis. Det håber jeg, andre vil lade sig inspirere af, for det giver nogle fordele.

Her har jeg været med til de største møder, mødt spændende mennesker og fået masser af praksiserfaring med den grønne omstilling. Det har også en stor indflydelse, hvis jeg gerne vil bygge videre på den del en dag, at jeg har 1:1 erfaring. Derfor er det heller aldrig spild af tid at få erfaring i mindre traditionelle stillinger.

Særligt de mindre virksomheder i håndværksbranchen har et kæmpe potentiale, blandt andet fordi der er så mange krav om dokumentation og bæredygtighed blandt andet. I den branche er der et kæmpe behov for akademikere, fordi vi relativt hurtigt kan sætte os ind i stoffet.

Det er også min oplevelse, at man kan forme sin egen stilling på en anden måde og være mere kreativ med, hvad man gerne vil lave end i en prædefineret, "sikker" stilling.

En anden fordel ved at være et sted, hvor der ikke er ret mange, eller ingen andre akademikere er, at det kan være lettere at imponere, fordi man udfylder et meget stort behov.  For mit vedkommende har det blandt andet også ført til en relativt hurtig lønstigning.