Skip to main content

Uopfordret og netværksbaseret jobsøgning med AI

Date
15. Apr 2026
Time
10:00 - 11:30
Place
Online
Language
Danish

Mange jobs bliver aldrig slået op. De bliver fundet gennem relationer. 

Uopfordret og netværksbaseret jobsøgning kan virke diffust. Hvem skal man tage fat i? Hvad skriver man? Og hvordan undgår man at spilde både sin egen og andres tid? 

Til eventet får du konkrete greb til, hvordan du kan arbejde mere systematisk og trygt med uopfordret og netværksbaseret jobsøgning. Og hvordan AI kan hjælpe dig med at skabe overblik, forberede dialogen og skrive gode åbningsmails. 

Vi gennemgår hvordan du kan gribe den netværksbaserede jobsøgning an på en måde, der er både realistisk og personlig. Du får vist, hvordan AI kan bruges som støtte til at finde relevante virksomheder, skabe struktur i dit opsøgende arbejde og formulere henvendelser, der giver mening for modtageren. 
Fokus er på relationer, kvalitet og at gøre indsatsen mere overskuelig. 

Du får indblik i, hvordan du kan
 

  • forstå, hvornår uopfordret og netværksbaseret jobsøgning giver mest mening 

  • identificere relevante virksomheder og roller at række ud til 

  • skabe overblik over kontakter og dialoger i din jobsøgning 

  • forberede netværkssamtaler, så de bliver mere fokuserede og værdifulde 

  • skrive korte, personlige åbningsmails med AI som sparringspartner 

Har du spørgsmål til eventet, skriv til event@aka.dk

Robert Fabrin - Oplægsholder

Robert Fabrin er karriererådgiver og stifter af Arbeit og hjælper ledere, akademikere og specialister med CV’er, ansøgninger, LinkedIn-profiler og netværksstrategier.
Han underviser bl.a. i, hvordan AI kan bruges konkret og professionelt i jobsøgningen.