Skip to main content

Sådan bygger du din egen AI-agent

Date
8. Jun 2026
Time
15:00 - 16:30
Place
Online
Language
Danish

Hvad er en AI-agent, og hvordan bygger du en, der er nyttig for dig i dit arbejde? Lær at bygge en AI-agent, der gør en reel forskel for dig i dit arbejde. 

Til eventet viser professor, ph.d. og AI-ekspert Claus Nygaard, hvad en AI agent er, og hvorfor forskellen mellem at chatte med AI og at arbejde med agenter kan gøre en kæmpe forskel, hvis du vil have reel effekt. Du får et klart billede af byggestenene, så du kan forstå logikken bag agenten, før du overhovedet åbner et værktøj.  

Du lærer:  

  • hvordan du designer opgaven 

  • hvordan du giver agenten adgang til de rigtige data, sætter regler for kvalitet og kontrol 

  • hvordan du vælger den teknologi, der passer til formålet 

Claus bruger egne eksempler og viser, hvordan AI-agenter kan udføre arbejde, der svarer til 160 arbejdstimer. Ikke som en smart fortælling, men som en konkret arbejdsgang med tydelige valg og tydelige begrænsninger. Du ser, hvilke teknologier der typisk indgår, hvordan de spiller sammen, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil bygge noget, der virker stabilt, og som du kan stole på i hverdagen. 

Efter eventet kan du tage de første skridt til at bygge din egen AI-agent.  

Claus Nygaard - Oplægsholder

Claus Nygaard er professor, ph.d. og direktør i cph:learning. Han er oprindeligt uddannet cand.merc. SOL (strategi, organisation og ledelse) på CBS og har en ph.d. fra CBS i strategiske samarbejdsrelationer i dansk fremstillingsindustri.

Nikolaj Albæk Jørgensen - Vært

Dette event bliver faciliteret af medarbejdere fra Akademikernes A-kasses eventteam. Vi sørger for, at programmet forløber som planlagt, og at det tekniske fungerer problemfrit. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at skrive til event@aka.dk