Fra Everest til den finske vildmark: Mød vinderen af Alene i Vildmarken, Rasmus Kragh
Med afsæt i sine erfaringer fra Everest, Sydpolen og andre soloekspeditioner sætter Rasmus Kragh fokus på nogle af de mest centrale spørgsmål i det moderne arbejdsliv: Hvad driver os egentlig? Hvad sker der, når tempoet bliver vigtigere end retningen? Og hvordan udvikler vi et lederskab, der ikke kun handler om præstation, men også om ansvar, mening og bæredygtighed?
Du får inspiration og nye perspektiver til at:
Få øje på hvad der driver dig og kende forskel på ambition, der skaber mening og fremdrift, og ambition, der får dig til at miste dig selv undervejs.
Stoppe op og skabe klarhed, før du træffer vigtige valg, så retningen kommer før tempoet – både i dit arbejdsliv og privatliv.
Bevare ro, nysgerrighed og handlekraft, når du møder pres, usikkerhed og forandringer, og den oprindelige plan ikke længere virker.
Få øje på ét konkret område, hvor du kan justere din retning og tage et mere bevidst næste skridt.
Rasmus Kragh bruger sine erfaringer fra nogle af verdens mest ekstreme miljøer til at sætte perspektiv på de udfordringer, mennesker og organisationer står overfor i dag. Hans foredrag kredser om drivkraft, retning og ansvar, og om hvad der sker, når ambition mister forbindelsen til mening. Med udgangspunkt i egne oplevelser viser han, hvordan ydre præstation ikke nødvendigvis skaber indre klarhed, og hvorfor stærkt lederskab begynder med evnen til at lede sig selv.
Eventet bliver optaget og kan genses i 14 dage.