Skip to main content

Jobsøgning: Få mere ro og handlekraft

Date
27. Aug 2026
Time
10:00 - 11:30
Place
Online
Language
Danish

At være nyuddannet, jobsøgende eller midt i et skift i arbejdslivet handler ikke kun om CV, ansøgninger, LinkedIn, netværk og jobsamtaler.

Det kan være en periode, hvor uvisheden tager over, og hvor tvivl om identitet, fremtid og retning fylder mere, end man måske havde forventet.

Du ved godt, hvad du “burde” gøre. Søge jobs. Række ud. Bruge dit netværk. Tage til events. Sende ansøgninger. Men når presset, usikkerheden eller frygten for afvisning fylder, kan selv små skridt føles svære at tage.

Det kan føles utrygt, ukendt og destabiliserende at være i. Men det er ikke et tegn på, at du er gået i stå. Det er et tegn på, at du er i en overgangsfase. Og med de rette greb kan den blive et sted, hvor du finder mere ro, genvinder handlekraft, lærer dig selv bedre at kende og får øjnene op for nye muligheder.

Du får et nyt blik på den overgang, du står midt i. Vi ser på, hvordan overgangsfaser kan gemme på særlige gevinster som kreativitet, selvindsigt og styrke, hvis du aktivt ændrer din måde at reagere på. Du bliver introduceret til konkrete greb, som du kan tage i brug med det samme.

Du får:

•et nyt og mere mulighedsfyldt blik på den overgangsfase, du står i

•en forståelse for, hvorfor det kan føles svært at komme i gang

•konkrete greb til at skabe mere ro og handlemulighed

•dit eget første lille eksperiment, som du kan tage med dig videre

Kathrine Amlie Roswall - Oplægsholder

Kathrine Amalie Roswall er selvstændig strategisk rådgiver, indsigtskonsulent og foredragsholder.
Hun arbejder i krydsfeltet mellem research, empati, indsigter og innovation og hjælper både
mennesker og organisationer med at omsætte dyb viden og nye perspektiver til meningsfulde
strategier, forandringer og oplevelser,

Julie Fogh Krogh - Vært

Dette event bliver faciliteret af medarbejdere fra Akademikernes A-kasses eventteam. Vi sørger for, at programmet forløber som planlagt, og at det tekniske fungerer problemfrit. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at skrive til event@aka.dk