Skip to main content

Work-life balance handler ikke kun om tid - men om hvem vi er

Date
21. Apr 2026
Time
09:00 - 10:00
Place
Online
Language
Danish

Mange arbejdspladser arbejder målrettet med work-life balance. Alligevel oplever flere og flere stress og mistrivsel. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvorfor virker de løsninger, vi allerede har, ikke?

Formiddagens oplægsholder, Billy Adamsen, har undersøgt den udbredte forestilling om, at vi opnår balance gennem fleksible arbejdstider, klare rammer og familievenlige ordninger. Det er vigtige og nødvendige tiltag, men de kan ikke alene sikre trivsel eller beskytte medarbejderes mentale og fysiske sundhed. 

Billy argumenterer i stedet for, at work-life balance også afhænger af vores sociale og professionelle identiteter: Hvem vi er på arbejdet, hvem vi er derhjemme, og om de sider af os selv hænger sammen.  

Når der er konflikt mellem disse identiteter, oplever vi ofte ubalance, også selvom arbejdstiden på papiret ser fornuftig ud. 

Kom og få en mere nuanceret forståelse af work-life balance, hvor mening, oplevelsen af sammenhæng og neuropsykologiske processer spiller en central rolle i at forklare, hvorfor balance nogle gange lykkes - og andre gange ikke gør. 

Eventet er en del af Forskningen Døgn. Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted fra den 20. til den 26. april. 

Har du spørgsmål om eventet, skriv til event@aka.dk 

Billy Adamsen - Oplægsholder

Billy Adamsen er lektor og forskningsleder ved Zealand Academy of Technology & Business i Danmark. Han har forsket i ledelse, talent management, arbejdsidentitet og arbejdsrelateret stress, kognition og organisation, sprogets psykologi samt politisk ledelse. Han er certificeret stress- og arbejdsidentitetscoach og forfatter til række bøger, blandt andet ’Rekonstruktiv ledelse -Det traditionelle lederskab i en ny virkelighed’ (DJØF).

Rikke Hegnby - Vært

Dette event bliver faciliteret af medarbejdere fra Akademikernes A-kasses eventteam. Vi sørger for, at programmet forløber som planlagt, og at det tekniske fungerer problemfrit. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at skrive til event@aka.dk