Skip to main content

Unfortunately, it is not possible to use My AKA at this time, as we are updating our systems.

At miste fodfæstet og finde en ny vej

Date
15. Dec 2025
Time
15:00 - 16:00
Place
Online
Language
Danish

Mød bogaktuelle Lars Sander Matjeka og få indblik i, hvordan kriser i livet er med til at udvikle og forme os som mennesker.

 

Det er let at fremstille en karriere som én lang succeshistorie, men virkeligheden er ofte en anden. Vi vil alle – uden undtagelse – opleve succeser, fiaskoer, sejre, nederlag, fremgang, tilbagegang, opture og nedture.

Med afsæt i sin bog FODFÆSTE giver Lars Sander Matjeka indblik i, hvordan kriser i livet er med til at udvikle og forme os som mennesker – og han inviterer med bag forhænget og de lukkede døre.

Lars fortæller rørende, indlevende og med humor om, hvordan man rejser sig igen, når man har mistet sig selv i arbejdslivet, når telefonen ikke længere gløder, og man bare er sig selv – et menneske.

Uddrag fra bogen:

“Min læring er: Sørg for i tide at investere i oprigtige, nære relationer og et stærkt netværk, som ikke er bundet op på din erhvervsmæssige position. Invester i mennesker, som vil dig for det menneske, du er, og ikke for din titel og indflydelse. Du får nemlig brug for det, hvis du en dag kommer til at stå i en situation som min.”

Eventet bliver optaget og kan genses i 7 dage.

Lars Sander Matjeka - Oplægsholder

Lars Sander Matjeka er salgs- & marketingdirektør, foredragsholder, klummeskribent og forfatter til bogen Fodfæste. Han har en HD fra Copenhagen Business School og en lang karriere inden for salg, marketing og ledelse. I sine foredrag deler han ærlige og nærværende refleksioner om arbejdsliv, identitet og det at finde ståsted i en travl hverdag

Rikke Hegnby - Vært

Dette event bliver faciliteret af medarbejdere fra Akademikernes A-kasses eventteam. Vi sørger for, at programmet forløber som planlagt, og at det tekniske fungerer problemfrit. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at skrive til event@aka.dk