Skip to main content

Inspiration til morgenkaffen: Seniorlivet - identitet, mening og nye begyndelser

Date
12. Mar 2026
Time
08:00 - 09:00
Place
Online
Language
Danish

Overgangen til seniorlivet bliver ofte forbundet med økonomi og pension, men starter ofte længe før sidste arbejdsdag. Det handler nemlig også om mening, identitet, trivsel og om at skabe et godt liv i en ny, uvant fase.

Til dette online event sætter vi gennem en åben dialog fokus på disse aspekter af overgangen til seniorlivet.
Dialogen kredser om det moderne seniorliv, som for mange strækker sig over flere år og faser. Vi ser på, hvordan overgangen kan begynde længe før den sidste arbejdsdag, og hvorfor refleksion og forberedelse kan være afgørende for trivslen senere i livet.

Hvad du får med fra eventet:

  • Et bredere perspektiv på seniorlivet end økonomi og pension

  • Indblik i identitet og selvforståelse, når arbejdslivet fylder mindre

  • Viden om, hvornår overgangen til seniorlivet kan starte

  • Forståelse for, hvad manglende forberedelse kan betyde

  • Inspiration til, hvordan du kan komme i gang med dine egne refleksioner

Eventet bliver optaget, og du kan gense det i 14 dage.

Har du spørgsmål om eventet, skriv til event@aka.dk 

Laila Burcharth - Gæst

Laila Burcharth: Seniorlivsekspert og indehaver af INSOLO. Hun hjælper seniorer med at navigere i identitetsskiftet fra arbejdsliv til seniorliv. Med mange års erfaring i at arbejde med identitet og livsovergange guider hun seniorer til overblik, afklaring og inspiration i den næste livsfase.

Zsofia Sarvari - Vært

Dialogen med Laila Burcharth faciliteres af Zsofia Sarvari fra Akademikernes A-kasse

Rikke Hegnby - Vært

Dette event bliver faciliteret af medarbejdere fra Akademikernes A-kasses eventteam. Vi sørger for, at programmet forløber som planlagt, og at det tekniske fungerer problemfrit. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at skrive til event@aka.dk