Skip to main content

Jobsamtalen - en ligeværdig dialog

Date
26. Feb 2026
Time
10:00 - 11:30
Place
Online
Language
Danish

Juster dit mindset og se jobsamtalen som et møde mellem dig og virksomheden. På dette event får du inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan du kan gribe jobsamtalen an.

Når du skal til jobsamtale, er det vigtigt, at du ser det som et ligeværdigt møde, hvor du og din måske kommende arbejdsgiver afklarer, om I er det rette match.

Til dette event får du inspiration til, hvordan du både får formidlet, hvordan du er et godt match til jobbet, og hvordan du får indsigt i de opgaver, du står overfor og indsigt i den virksomhed, du måske snart træder ind i. Målet er, at det ikke opleves som en eksamen.

Ligeledes får du indsigt i:

- Hvordan du griber jobsamtalen an som en kommunikationsopgave

- Hvordan du holder fokus på din gode historie og kobler den til din ansøgning og dit CV

- Hvordan du er klar i mælet og kan følge op på samtalen - uanset om du lander jobbet eller ej

Du går fra eventet med inspiration og tips til at møde velforberedt op til samtalen.

Har du spørgsmål om eventet, skriv til event@aka.dk 

Githa Rasmussen - Oplægsholder

Githa Rasmussen er selvstændig karriere- og erhvervscoach med virksomheden Karriereloop. Githa har +25 års erfaring og +1000 rådgivninger bag sig. Den røde tråd i hendes karriere har været karrierecoaching, rådgivning, ledersparring og kommunikation i forskellige roller og brancher.
Et af hendes principper er, at vi alle har mere end én karriere i os. Derfor tror hun på livslang karrierelæring.