1) Hvilken dato er jeg officielt færdiguddannet, og hvordan melder jeg det ind til a-kassen?
Du er færdiguddannet, når du har fået den sidste karakter. Det kan enten være ved mundtlig eksamen, hvor du forsvarer dit speciale, eller når du får karakter for dit speciale eller hovedopgave. På nogle studier kan du få en forhåndsgodkendelse for dit speciale, før du får din endelige karakter. Læs mere her. Og du melder det ind til os ved at udfylde blanketten Skift medlemsstatus fra studiemedlem til nyuddannet senest 14 dage efter din sidste eksamen.
2) Har I modtaget blanketten, jeg har udfyldt, og er alt som det skal være?
Mange ringer ind til os for at sikre sig, at vi har modtaget de blanketter, som de har udfyldt på hjemmesiden. Du kan dog altid selv se, om vi har modtaget din blanket, når du er logget ind på Mit AKA og klikker dig ind på siden Indsendte blanketter (se skærmbillede herunder). Kan du se blanketten her, så har vi modtaget den, og vi skal nok kontakte dig, hvis vi har spørgsmål eller mangler oplysninger.
3) Hvad skal jeg gøre i forhold til mit studiejob, når jeg bliver færdiguddannet?
Det kan være en god idé at holde fast i dit studiejob, efter du er nyuddannet. Er du medlem af a-kassen, kan du få suppleret din løn med dagpenge. Hvis du vil have dagpenge på fuld tid, skal du have sagt dit job op og være fratrådt din stilling, inden du færdiggør din uddannelse. Du kan læse mere her.
4) Jeg er snart nyuddannet og vil søge om dagpenge, men skal starte et fuldtidsarbejde inden for kort tid
Du kan søge om dagpenge, fra du er nyuddannet, og indtil du skal påbegynde dit fuldtidsarbejde. Det er vigtig, at du kontakter dit lokale jobcenter for at blive omfattet af, hvad man kalder for mindre Intensiv Indsats. Du kan læse mere her, hvad dette betyder for dig i de sidste 6 uger af perioden med dagpenge.
5) Jeg har fået en regning fra jer, selvom jeg stadig er studerende, hvad skal jeg gøre?
Du skal udfylde blanketten Forlængelse af gratis studiemedlemskab, derefter kan du se bort fra regningen. Er du over 30 år, kan du ikke længere være gratis studiemedlem, og du skal i stedet udfylde blanketten Forlængelse af betalende studiemedlemskab.
Grunden til, at du har fået en regning, er, at vi ikke har fået besked om, at du har udskudt afslutningen af din uddannelse.
Er du færdig som bachelor og fortsætter på overbygningen, skal du i stedet for at forlænge studiemedlemskabet skifte status til nyuddannet. På blanketten oplyser du, at du fortsætter på overbygningen, og dermed kan vi forlænge dit gratis studiemedlemskab.