8. mar. 2021

Skal du holde påskeferie? Husk at melde ferie på jobnet.dk

Måske er du i gang med at planlægge din påskeferie. I den forbindelse vil vi minde dig om, at du som ledig skal melde din ferie på jobnet.dk senest 14 dage før første feriedag.

Vil du holde ferie på hverdags-helligdage, skal du også melde ferie for disse dage. Du får nemlig dagpenge disse dage, så hvis du ikke melder ferie, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktiv jobsøgende.

Læs mere om reglerne for ferie og feriedagpenge.

Opdatér Jobloggen som normalt, hvis du ikke holder ferie

Hvis du ikke skal holde ferie – og derfor ikke melder ferie på jobnet.dk, skal du gøre, som du plejer: Søg 1-2 job om ugen, så du har søgt mindst 6 job, når du ser 4 uger tilbage – og opdatér din Joblog mindst én gang om ugen. Er du fritaget for at søge job, skal du naturligvis ikke opdatere Jobloggen.

Læs mere om kravene til din jobsøgning.