I marts 2020 mistede 25.000 danskere jobbet – det største fald i beskæftigelsen siden Anden Verdenskrig. Senere fulgte utallige restriktioner, stigende og faldende smittetryk, konkurser og tusindvis af døde over hele verden.
Coronapandemien har skabt en verdensomspændende nødsituation, der har påvirket alle dele af samfundet – ikke mindst arbejdsmarkedet i form af nedlukning og hjemmearbejde.
Som ledig er det store spørgsmål nu: Hvad betyder det for arbejdsmarkedet? Kan jeg stadig få job? Og har corona skubbet nogle brancher frem og andre tilbage?
Svaret er overraskende udramatisk. Det mener Kaare Danielsen, der er direktør og stifter af Jobindex, som samler og analyserer langt størstedelen af landets jobopslag.
“På sin vis er der ikke sket det helt store. Jobmarkedet er tilbage til normalt niveau – og i særlig grad de brancher, der beskæftiger akademikere,” siger Kaare Danielsen.
Enkelte brancher er påvirket, forklarer han. Der kommet færre job i brancher som rejser, hoteller og finans, men samtidig er der kommet flere job i sundhedssektoren. Og inden for det offentlige og undervisning på for eksempel gymnasier og universiteter er der kommet tydeligt flere jobopslag, fordi alt det, der ikke blev slået op i foråret, nu skal indhentet.
“Jobmarkedet for akademikere ser positivt ud. Det er klart, at mange har mistet deres job og flere skal skifte branche. Det tager noget tid at lave det skifte, men det positive er, at der også er mange jobannoncer. Så ledige akademikere skal nok finde et job, selv om det måske tager nogle ekstra måneder end normalt og måske bliver i en anden branche,” siger Kaare Danielsen.
Coronakrisen er en af de mest indgribende globale begivenheder i nyere tid. Kommer det bag på dig, at det ikke har skubbet mere til jobmarkedet?
“Naturligvis. Hvis nogen for et år siden havde sagt til mig, at der ville komme en global krise, som ville betyde hundredtusindvis af døde, millioner af arbejdsløse og udgangsforbud for første gang siden Anden Verdenskrig, og at det samtidig ville føre til flere jobannoncer, stigende boligpriser og et aktiemarked i vækst, så ved jeg ikke, hvad jeg havde tænkt”.
Fra kartoffelchips til robotteknologi
Selvom der ikke er kommet færre job til akademikere samlet set, har corona alligevel haft en mærkbar effekt på arbejdsmarkedet.
Det vurderer økonomiprofessor Philipp Schröder, der var en del af den økonomiske ekspertgruppe, som rådgav Folketinget om håndteringen af hjælpepakker i foråret og desuden tidligere medlem af Disruptionrådet.
“Corona har accelereret den udvikling i samfundet, der allerede var i gang. Vi har på et halvt år set ændringer, der måske ville være kommet over fem år,” siger Philipp Scröder.
“Vi ved endnu ikke, om der sker varige forandringer, men der er en risiko for, at nogle sektorer mister job, som i stedet rykker til andre sektorer. Det er især hotelbranchen, restaurationer og delvist underholdningsbranchen”.
Udenlandske rengøringsmedhjælpere og opvaskere er rejst tilbage til deres hjemlande, og det er usikkert, i hvor høj grad deres job kommer igen.
Akademikerne, derimod, vil også fremover have fuld beskæftigelser, vurder Philipp Schröder. Men de vil sandsynligvis arbejde inden for lidt andre sektorer, end de gør i dag.
“Der er ikke brug for færre revisorer, men der er nok brug for færre revisorer, der arbejder for flyselskaber og rejsebureauer, som både oplever en akut nedgang og måske en varig adfærdsændring,” siger han.
“Men som akademiker kan du lige så godt markedsføre robotteknologi som kartoffelchips, og derfor vil jobbene blot rykke sig til andre sektorer – ikke forsvinde helt.”
Du kan søge længere væk fremover
Den største forandring, der kan forandre det akademiske arbejdsmarked, er nok snarere, at det bliver langt lettere ikke at bo der, hvor man arbejder, forklarer Philipp Schröder.
“Du er godt fjollet som arbejdsgiver, hvis du beholder det samme antal kvadratmeter til kontorer i København K i 2021, som du havde i 2019. For vi har lige fået det, der svarer til fem års erfaring med digitalisering og virtuelle mødeaktivitet, som betyder, at man i højere grad kan arbejde hjemmefra,” siger han.
“Virksomheder vil kunne tjene penge på at skrælle ned på kontorlokaler, og til gengæld vil man kunne rekruttere arbejdskraft regionalt i stedet for lokalt.
“Det kan betyde, at det pludselig giver mening at pendle noget længere, hvis man kun skal gøre det to dage om ugen. Så hvis konen får drømmestilling i Randers, kan manden stadig holde fast i jobbet på Sjælland, hvis bare en af dem kan udnytte at arbejde på distancen.”
Det er særligt de akademiske jobfunktioner, der er nemme at tage med hjem.
“For arbejdsgiverne er det lækkert at trække fisk fra en større sø, og for arbejdstagerne er det lækkert at have en større sø at svømme i.”
I sidste ende ved vi stadig ikke, hvad vi kan forvente af fremtiden. Men det vil være underligt, hvis alt fortsætter, som det plejer, mener Philipp Schröder.
“Vi ved det dybest set ikke endnu, men noget tyder på, at folk ikke vender tilbage til de store krydstogtsskibe og mennesketætte saunaer lige med det samme. Det kan vise sig at være en varig adfærdsændring, som også påvirker, hvor jobbene er."