Af Camilla Zuleger
| tamigo er indstillet til regionsfinalen af Akademikerprisen 2021. Akademikerprisen er en erhvervspris, hvor vi hylder de små og mellemstore virksomheder (SMV), som med ansættelsen af akademikere har skabt resultater. |
Bettina Schjerbeck er ikke den eneste akademiker på tamigos kontor i København. Til gengæld er hun en af få med en humanistisk baggrund blandt mange udviklere, IT-udviklere og økonomer. Og i nogen tid var hun også i undertal som kvinde.
tamigo er en softwarevirksomhed, som udvikler, sælger og supporterer et vagtplanlægningssystem, som bruges bredt af alt fra internationale supermarkedskæder og hoteller til mindre butikker overalt i Europa. I løbet af de 15 år, de har eksisteret, er de vokset til at være 58 mennesker med over 20 forskellige nationaliteter på deres hovedkontor.
Siden Bettina begyndte for godt ti år siden, har hun arbejdet med at fremme diversiteten blandt deres ansatte, fortæller Jakob Toftgaard, direktør i tamigo, der ikke tøvede med at ansætte hende, da virksomheden blot havde fem ansatte.
“Vi har altid fokuseret på at ansætte akademikere, fordi de kan bidrage med noget meget væsentligt. Det, som Bettina har sørget for, er at brede begrebet akademiker ud, så vi har fokus på både at nå ud til humanister og ikke-humanister, forskellige nationaliteter og mennesker, der både har og ikke har en IT-profil. I dag er det en hel aktiv del af vores rekrutteringsstrategi,” siger han.
Ene mand blandt 2000 kvinder
For Bettina har mangfoldighed altid været en prioritet, og det har bl.a. at gøre med hendes forkærlighed for nudging og sprog, som hun har oparbejdet gennem sine studier i retorik. I dag spiller sprog en stor rolle i måden at styrke diversitet i virksomheden på, men det vender vi tilbage til. For dengang havde Bettina først brug for at åbne sin chefs øjne for, at der var et problem.
“Jeg sendte Jakob til eventet ’European Women in Tech i Holland’, fordi jeg tænkte, at det var nødvendigt, at han prøvede at være den eneste mand i et rum med 2000 kvinder, efter jeg havde prøvet det omvendte så mange gange,” fortæller hun. Og hendes plan virkede efter hensigten.
“Det var virkelig en øjenåbnende oplevelse, og jeg måtte konstatere, at her var der et rum, der oplevede tingene helt anderledes og gav udtryk for deres holdninger på en helt anden måde, end jeg havde forventet. Og det var nyt for mig. Den oplevelse blev jeg nødt til at dykke ned i og lære af,” siger han.
Sproglig mangfoldighed
Bettinas – og siden da også Jakobs – store fokus på at skabe diversitet kommer ikke kun ud af renhjertet idealisme, men også ud af en forretningsforståelse, der sætter kunden og dialogen med kunden i centrum. For hvis de skal lykkes med at skabe en løsning, der er for alle, så nytter det ikke noget, at dem, der laver det, er for ens.
“Vi skal alle sammen mødes omkring det samme bord, for at vi bedre forstår, hvordan vi kan højne kvaliteten og møde vores kunder med respekt. Vi laver IT for alle, så hvis vi er for ens, er det kun nogle bestemte, der forstår det. Vi vil gerne have, at alle føler sig hjemme i vores løsning,” fortæller Bettina Schjerbeck.
Og her kommer sproget ind. Både helt konkret, når de i fællesskab arbejder på at forbedre deres løsning, så de sikrer, at det sprog, kunden møder, er let at forstå. Men også længe inden da spiller sproget en stor rolle, bl.a. i deres rekruttering. Ved at bruge en såkaldt ‘gender decoder’ til jobopslag – et online værktøj, der læser og analysere en tekst – fandt de ud af, at sproget i deres jobannoncer var enormt maskulint. Og at det nok var medvirkende til, at de primært modtog jobansøgninger fra den samme slags unge mænd.
“Det er stadigvæk svært at skabe diversitet blandt vores udviklere, men overordnet set er vi gået fra at have en overvægt af mænd til at have en fordeling på 60/40,” siger Bettina Schjerbeck, der flere gange understreger, at køn blot er ét af de parametre, de er opmærksomme på.
Sund økonomi har ikke en høj menneskelig pris
Som cand.mag i retorik var Bettina måske ikke den mest oplagte HR-kandidat. Men det er der ingen tvivl om, at hun er blevet. For hendes humanistiske blik og sprogforståelse spiller en stor rolle i deres samtale om, hvad tamigo skal være for en forretning.
Hvor Jakob i høj grad kom fra en fortælling, der fokuserede på vækst, har Bettina været med til at fortælle historien med fokus på de mennesker, der skal skabe den vækst.
“Som humanist giver det kun mening for mig at være del af en vækstvirksomhed, når den menneskelige pris ikke er for høj. Som det kendte Pippi-citat lyder, så skal man, når man er meget stærk, også være meget rar,” siger hun.
At hun fik jobbet, og at de i dag har det store fokus på mangfoldighed, skyldes, ifølge Bettina, at Jakob dengang var modig nok til ansætte hende som en lidt atypisk medarbejder. Og netop mod er vigtigt, hvis man som virksomhed vil sætte ind på mangfoldigheden, siger hun.
“Man skal være modig, man skal turde have samtalen og tålmodighed til at lade sig udfordre,” siger hun. “Du skal skabe plads til tvivlen og arbejde på at løfte jer op sammen og blive enige på trods af forskelligheder. Hvis vi hele tiden breder det, vi har til fælles, ud, skaber vi sammenhængskraft i virksomheden, men også i verden,” lyder det fra Bettina Schjerbeck.