Af Troels Kølln
Et af de mest almindelige råd til jobsøgende lyder således: Du skal bare være dig selv, så skal det hele nok gå.
Det er et elendigt råd.
Påstanden kommer fra psykolog Lars Lundmann, der har forsket i personlighedstests og rekruttering. Han er netop udkommet med bogen "Du skal ikke være dig selv – erhvervspsykologens guide til at få det job, du gerne vil have".
Den opsigtsvækkende titel dækker over en bog, der er et forsvar for de ledige, der bliver udsat for konstant kritik og mistænkeliggørelse af samfundet. Det er en overlevelsesmanual, der giver gode råd til at navigere i jobsøgningens svære og ofte uretfærdige verden.
Vi har sat forfatteren i stævne for at høre mere.
Lars Lundmann, du skriver, vi ikke skal være os selv i jobsøgningen. Hvad mener du med det?
Et af de første råd, man hører som jobsøgende, er: ’Du skal bare være dig selv, så skal det nok gå.’ Problemet med det råd er, at der ikke findes ét dig. Hvis din kæreste spørger dig, hvem du er, vil du svare én ting, hvis det er din mor, noget andet, og hvis din chef spørger, vil du sige noget tredje. Vi er forskellige i forskellige situationer, og vi ændrer os i løbet af livet.
For det andet er det irrelevant for virksomheden, om du er dig selv, så længe du leverer varen på dit arbejde. De burde ikke lede efter dig som person, men efter en medarbejder, som kan klare opgaven. Og selv hvis der var en fast kerne i vores personlighed, ville forskellige jobinterviewere alligevel vurdere den forskelligt. ’Bare at være sig selv’ er således et absurd råd.
Hvad kan man bruge den viden til som jobsøgende?
Et helt klassisk åbningsspørgsmål til jobsamtaler handler om, at man skal ’fortælle lidt om sig selv’. Hvis du ved, at der ikke er noget entydigt svar på det spørgsmål, så kan du i stedet tage udgangspunkt i det, der virker bedst over for jobintervieweren.
Jeg siger ikke, at du skal lyve over for arbejdsgiverne. Jeg siger bare, at der ikke findes en fast kerne i din personlighed, som er mere sand end andet. Hvis man erkender det, så giver det dig flere muligheder i jobsøgningen og færre skyldfølelser, og det gør det hele meget lettere.
Men er det et problem, hvis man som jobsøgende prøver at være autentisk?
Der er pres på, at du skal være ”autentisk” og ”være tro mod dig selv” – blandt andet forstærket af sådan noget som X-factor, hvor deltagerne konstant får at vide, at de skal ”give noget mere af sig selv".
Problemet med det er, at når jobsøgningen bliver gjort til et spørgsmål om, hvem du er som person, så bliver afslagene også meget hårdere. Presset på den enkelte stiger, og arbejdsløshed bliver en slags eksistentiel krise.
Hvorfor er der sådan et krav om at være sig selv?
Andre har nemmere ved at forholde sig til dig, hvis de kan placere dig i en kasse med en særlig identitet.
Rent historisk har vores identitet været givet til os fra barndommen. Det var din slægt, religion, bosted, køn og profession, der satte rammen for, hvordan du blev opfattet af andre. Sådan er det ikke længere. Selvom din identitet er langt mere flydende i dag, synes jobinterviewere ofte, at det er vigtigt at vise, der er en rød tråd igennem ens liv. Men den røde tråd kan du skabe på mange forskellige måder.
40 til 70 procent af danske virksomheder bruger personlighedstests, når de rekrutterer, skriver du i bogen. Hvordan skal man som jobsøgende håndtere en personlighedstest, hvis den faste personlighed ikke findes?
Der er mange problemer med personlighedstests. I bund og grund siger de intet om, hvordan du vil præstere på en kommende arbejdsplads. Det er et standardiseret spørgeskema, som ikke handler om det kommende job. Dine svar afhænger af, hvordan du har det på dagen, hvem der spørger, og hvad du tilfældigvis associerer med spørgsmålene.
Det første skridt til at håndtere den slags test bedre er at miste tilliden til dem. Så kan man lettere acceptere, at det er ok bare at svare det, der giver det bedste resultat.
Én god metode er at forestille sig, hvad en person, der klarer jobbet godt, ville svare. Et andet godt råd er at forberede sig på, at du til jobsamtalen kan blive spurgt ind til konkrete eksempler, hvor din personlighed kommer til udtryk.
Find ud af, hvad arbejdsgiveren vil have, og relatér dine svar til det. Det er ikke et spørgsmål om løgn, manipulation, eller at du ikke er autentisk. Om du bliver god i jobbet, kan man ikke forudsige fra samtalen alligevel. Det finder man først ud af, efter du er startet, og her er din opgave at være en god medarbejder.