Der har den sidste tid været et massivt mediefokus på ledigheden blandt akademikere og især nyuddannede. Debatten foregår også på Christiansborg og i nogle kommuner. Inden for de sidste måneder har både Aalborgs borgmester og beskæftigelsesborgmesteren i København været ude med markante udmeldinger.
I stedet for at skyde tilbage på politikere og jobcenter kunne vi godt tænke os at få lidt fakta ind i diskussionen. Og fakta er, at vores nyuddannede akademikere ikke er ledige ret meget længere end andre ledige medlemmer. Det er cirka en uge i snit, og det har vi blandt andet skrevet indlæg om i Altinget.
Fakta er også, at en del af vores medlemmer finder ikke-akademisk beskæftigelse. Det er ikke sikkert, at alle søger ud over deres faglighed den første dag eller uge som ledig, men både de nyuddannede og a-kassens rådgivere er yderst bevidste om både reglerne og virkeligheden. Og hvis det betyder at udvide jobsøgningen, så er langt de fleste indstillet på det.
Har alle glemt fremdriftsreformen?
Mange glemmer også, at det var fremdriftsreformen, der medførte, at tusindevis af nyuddannede akademikere nu afslutter deres uddannelser på samme tid – typisk om sommeren. Dimittendledigheden er derfor i høj grad et sæsonfænomen.
Arbejdsmarkedet har ganske enkelt vanskeligt ved at opsuge så mange højtuddannede på én gang. Så hvorfor diskutere om akademikere skal arbejde i Netto i stedet for at kigge nærmere på de uhensigtsmæssige konsekvenser af fremdriftsreformen?
Og i forhold til at nogle grupper har en større ledighed, så har man med dimensioneringen allerede taget skridt til at løse dette. Man bør afvente, at resultaterne af dimensioneringen slår igennem, og ikke yderligere forringe vilkårene for størstedelen, der enten slet ikke – eller i en ganske kort periode – har brug for dagpenge.
Virksomhederne har også et ansvar
En anden problematik, som få medier og politikere har fokus på, er virksomhedernes ansvar for ledigheden blandt nyuddannede. 2019-tal fra Akademikernes A-kasse viser, at over en femtedel af de nyuddannede medlemmer med en naturfaglig/teknisk uddannelse stadig er ledige flere måneder efter, at de har afsluttet deres uddannelse.
Det overrasker måske en del, da vi i medierne typisk hører om virksomhedernes mangel på netop de profiler. Årsagen er blandt andet, at mange virksomheder ofte foretrækker ansøgere med minimum 2-3 års erfaring og ikke ønsker en kandidat, der kommer direkte fra universitetet.
Vores håb er, at vi kan komme i gang med at diskutere de reelle problematikker i stedet for at forsimple det komplekse, skyde på hinanden og jage syndebukke.