Akademikerprisen er en erhvervspris, hvor vi hylder de små og mellemstore virksomheder (SMV), som med ansættelsen af akademikere har skabt vækst og innovation. Prisen blev uddelt første gang i 2015.
Vi har nu åbent for indstillinger til prisen. Kender du til en SMV, hvor en eller flere akademikere har gjort en forskel, så kan du nominere din kandidat via skemaet her. Det tager blot 5-10 minutter at svare på spørgsmålene, og vi skal have din indstilling senest den 15. maj 2019.
Læs mere om Akademikerprisen her.
Udvælgelseskriterier
De indstillede virksomheder skal opfylde følgende:
Ansættelsen af en eller flere akademikere har skabt værdi (vækst og innovation) i en SMV.
Som en del af screeningsprocessen kigger vi også på, om virksomheden har et godt arbejdsmiljø, har fokus på bæredygtighed samt bevist, at akademikere og andre faggrupper er hinandens forudsætninger for succes.
LÆS OGSÅ Retap vinder Akademikerprisen 2018
4 går i finalen
Prisen uddeles i efteråret, og det er Akademikernes A-kasses regionale Advisory Boards, der udvælger de 4 virksomheder, der går videre til finalen. Hvert board består af folk fra erhvervslivet i hele Danmark. Dvs. små og store virksomheder, erhvervsråd og universiteterne.
Vindervirksomheden bliver udpeget af Akademikernes A-kasses hovedbestyrelse, og prisen overrækkes ved en prisuddelingsfest i efteråret, hvor alle finalister er inviteret.