Af Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal, Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne og Allan Luplau, bestyrelsesformand i Akademikernes A-kasse
Indlægget blev bragt i Børsen den 26. oktober 2018.
Det er vanskeligt at gennemskue formålet med opholdskravet. Til gengæld er konsekvenserne betydelige.
Opholdskravet hæmmer mobiliteten både ind i landet og ud af landet. Og rigtig mange risikerer at miste deres forsørgelsesgrundlag, endda med tilbagevirkende kraft. De fratages reelt en forsikring, de har betalt til i årevis.
Regeringen skønner i lovforslaget, at opholdskravet vil medføre, at ca. 20.350 personer melder sig ud af a-kasserne, hvilket må betyde, at minimum så mange vurderes at blive ramt. Også ’medfølgende’ børn vil potentielt kunne miste retten til både dagpenge, ferie-, barsels- og sygedagpenge.
Men opholdskravet er ikke bare dyrt for den enkelte. Det kommer også til at koste os dyrt i form af tabt viden, vækst og internationalt udsyn.
Rejselysten vil dale
En undersøgelse fra Danske A-kasser foretaget på tværs af faggrupper viser, at 78 procent - næsten 8 ud af 10 medlemmer - siger, at de i høj eller nogen grad vil undlade at rejse uden for EØS-området, hvis det nye opholdskrav bliver til lov.
Samtidig siger flere af de medlemmer, der allerede arbejder i udlandet, at de vil overveje, om de overhovedet vil vende hjem til Danmark, nu hvor deres sikkerhedsnet er væk.
Og det er ikke alene danske a-kassemedlemmer, som vil afholde sig fra at rejse ud i verden for at arbejde, efteruddanne og dygtiggøre sig, også kvalificeret dansk og udenlandsk arbejdskraft vil afholde sig fra at flytte til Danmark, fordi muligheden for at blive omfattet af den danske flexicurity-model med dette lovforslag bliver forringet.
En vedtagelse af lovforslaget om opholdskrav vil med andre ord blive dyrt for dem, det rammer - og for Danmark.