Kender du en, som har gjort årene på studiet bedre? En som har styr på det faglige, det sociale, og som sandsynligvis går en spændende karriere i møde?
Det kan være alt lige fra en spirende iværksætter til hende i studiegruppen, der fik alle med og løftede hele flokken til en høj karakter.
Indstil din favorit
Alle er velkomne til at indstille kandidater til prisen. Så har din søster, din nabo eller din studiekammerat fortjent at vinde, så hold dig ikke tilbage.
Skriv til kand@aka.dk, hvor du kort opridser grundene til, at netop din nominerede skal vinde. Vedhæft gerne billeder, video eller andet, der illustrerer, hvorfor din ven er årets kandidat.
Du kan sende indstillinger til prisen fra maj frem til den 22. august 2018, hvorefter vi udtager 4 til finalefeltet. I løbet af sensommeren kan du så stemme på din favorit via vores Facebook-side.
Vind en fest til 25.000 kroner
Ikke alene får vinderen den fornemme titel og æren. Den heldige, der løber med sejren, vinder også en flot kandidatfest for vennerne til en værdi af 25.000 kroner.
Vi glæder os til at høre fra dig.