17. mar. 2017

Maskinmestre udvikler industrisamfundet

Industrisamfundet lever i bedste velgående. Blandt andet takket være maskinmestrene, som har haft stort set fuld beskæftigelse i 140 år.

Af Martin Ellermann (mae@aka.dk)

I deres roller som tekniske chefer, fabrikschefer, projektledere, rådgivere og meget andet er maskinmestre afgørende for at drive og udvikle industrisamfundet. Og netop industrisamfundet kan ikke begraves til fordel for vidensamfundet. Ifølge Per Jørgensen, som er formand for Maskinmestrenes Forening, er industrien stadig en hjørnesten i vores samfund.

”Når nogle forskere taler om, at industrisamfundet er ved at være slut, så er det faktuelt forkert. Jeg savner, at forskerne erkender, at industriproduktionen stadig er afgørende,” siger han.

Maskinmestrenes formand mener, at tallene taler for sig selv. Fx er der nu så stor mangel på maskinmestre, at man arbejder på at hæve optaget på uddannelsen fra 3.100 til 6.000 studerende. 

”For bare 5 år siden, mente flere, at vi var på vej over i vidensamfundet og dernæst drømmesamfundet. Det kan også være rigtigt i nogle sammenhænge, men det er ikke hele historien, og vores fundament er stadigvæk industrisamfundet, landbruget og søfarten,” fortæller han.

Per Jørgensens fokus er på at få uddannet flere med naturvidenskabelig teknisk baggrund. Ifølge ham er det nødvendigt for at kunne opretholde velfærdsamfundet.

Skriger på flere

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et problem i mange virksomheder, og der er flere vitale roller, som kun maskinmestre kan fylde.

”Maskinmesterprofessionen er på mange måder uden konkurrence. Vi er jo de eneste, der kan få de nødvendige certifikater og autorisationer til alle tekniske anlæg inden for fx skibsfart, sygehuse, gasanlæg og meget mere. Kort sagt er det kun os, der kan være autorisationshavende på disse anlæg, og det er derfor vigtigt, at der ikke bliver mangel på medarbejdere,” siger Per Jørgensen.

Formanden forklarer, at der i øjeblikket er fuld beskæftigelse for maskinmestre, og at der faktisk har været det siden uddannelsen blev etableret i 1873.

”Vi har alle i job, fordi vi hele tiden følger den teknologiske udvikling. Engang var det damp og el, og nu er det digitalisering. Maskinmestre hopper ikke på moderne ord som ’disruption’. Vi er glade for teknologi, og vi er ikke bange for udviklingen – uanset hvad den bringer,” fortæller han.

Loyale specialister

I den nuværende situation, hvor virksomheder skriger på maskinmestre, oplever flere at blive kontaktet af konkurrenter, rekrutteringskonsulenter og headhuntere. Men Per Jørgensen oplever ikke, at mange shopper rundt og tit skifter job for at hæve en højere løn.

”Maskinmestre er meget loyale og skifter ikke bare job, fordi virksomheder og rekrutteringsfolk hiver i dem. Mange har desuden opbygget indgående kendskab til de maskiner og anlæg, de har ansvaret for, og derfor er det ikke bare at skifte til noget andet. Der er meget at sætte sig ind i i det enkelte job,” slutter han.

 

Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening

Per Jørgensen