Af Niels Bjerre, vicedirektør i Akademikernes A-kasse
Normalt er det sådan, at pisk eller gulerod uddeles til nogen, man gerne vil motivere til at lægge sig i selen og drive en udvikling fremad. Incitament og muligheden for at skride til handling hænger normalt sammen.
Men for deltidsansatte med flere arbejdsgivere eller lejlighedsvise bijob er det ikke sådan.
De bliver ramt på dagpengeretten, hvis deres en eller flere af deres arbejdsgivere ikke indberetter løn digitalt. Og det bør politikerne se på i den kommende tid, hvor de alligevel skal diskutere en række anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der har set på dagpengereglerne for selvstændige.
Kernen i problemet er, at ændrede regler fra dagpengereformen med virkning fra 1. januar 2017 betyder, at kun løn, der indberettes digitalt via eindkomst, tæller med i optjeningen af dagpengeret. Men ikke alle arbejdsgivere har pligt til at indberette løn digitalt.
Dermed risikerer lønmodtagerne at arbejde på fuld tid uden at optjene fuld dagpengeret, hvis en eller flere af deres arbejdsgivere ikke er på digital omgangshøjde.
Det er ikke fair.
I klemme i systemet
Problemet er størst hos lønmodtagere, der supplerer lønnen fra deres primære arbejdsgiver med andre indtægter.
Eksempelvis grafikere eller tekstforfattere supplerer ofte et deltidsjob med foto- eller skriveopgaver på ad hoc basis. Det kan også være en ingeniør eller Djøf’fer på deltid, der supplerer lønnen ved at lave regnskab i badmintonklubben.
Ofte indberettes lønnen for disse opgaver - eller fra opgaver hos private – ikke digitalt fra arbejdsgiverens side. Det har private ikke pligt til. Det samme gælder visse foreninger.
Mange med en såkaldt atypisk ansættelse og skiftende arbejdsgivere bliver ramt her – dvs. freelancere, vikarer, deltids-jobbere. Det er også den gruppe, vi er kommet til at kende som prekariatet, og som udgør op til 10 pct. af vores medlemmer.
Den manglende digitale indberetning er ikke den ansattes skyld. Men det er alligevel ham eller hende, der rammes.
Selvom det ikke er kæmpe grupper på arbejdsmarkedet der rammes, mener vi, at spørgsmålet er principielt.
Digitalisering er en god ide. Men det kan ikke være sådan, at lønmodtagere skal betale en pris for de arbejdsgivere, som ikke er omfattet af de digitale pligter.
Derfor bør reglerne tilpasses, så de her grupper ikke kommer i klemme. For eksempel kunne der skabes mulighed for, at lønmodtagerne selv kan indberette deres indkomst digitalt, hvis arbejdsgiveren ikke gør det.
Politikerne har bolden
Vi havde håbet, at regeringens arbejdsgruppe, der netop er kommet med anbefalinger til at gøre dagpengereglerne mere fleksible for selvstændige, freelancere og honorarlønnede, havde taget fat i det problem. Men det gjorde de ikke. Så nu håber vi, at politikerne griber bolden og tager det med i de nært forestående forhandlinger.
Ikke mindst fordi atypiske ansættelser – vikarjobs, projektansættelser, skiftende arbejdsgivere, freelancere – breder sig på arbejdsmarkedet.
Det, mener vi, at reglerne bør afspejle.