Af Martin Ellermann (mae@aka.dk)
Et politisk flertal blev for nyligt enige om, at læger i yderområder og socialt belastede områder skal have højere løn i fremtiden. Det skulle derfor bedre kunne betale sig at slå sig ned som fx praktiserende læge i yderområderne, men spørgsmålet er, om mere i løn gør en forskel.
Henrik Winther, som er pressechef hos Yngre Læger, forklarer, at en højere løn ikke er afgørende for lægers karrierevalg, og han bakker standpunktet op med en undersøgelse fra 2016 foretaget blandt Yngre Lægers medlemmer, der konkluderer, at det er andre faktorer end penge, der kan rykke folk.
”Regionerne kan gøre langt mere, end de gør i dag for at rekruttere og fastholde yngre læger. Der er stort potentiale i en systematisk og målrettet rekrutterings- og fastholdelsesindsats i de enkelte regioner,” skriver Yngre Læger i deres introduktion til undersøgelsen.
Uanset hvilken type stilling i yderområderne, der er tale om, er det vigtigt, at arbejdspladsen får kommunikeret, om de fx tilbyder videreuddannelse, deltid, giver mulighed for en komprimeret 4-dages arbejdsuge, og at de har fokus på langsigtet karriereplanlægning.
Karrierefokus kan flyttes
Nick Schou Nielsen er medicinstuderende ved Københavns Universitet. Lige nu læser han på sit 11. semester og er godt i gang med overvejelserne om sin videre karriere.
”Jeg vil gerne være neurolog. Selvom der er lav ledighed for læger, er der mange specialer med kamp om pladserne, men jeg går efter det, jeg brænder for,” fortæller han.
Nick vil gerne blive i hovedstadsregionen, og han er i tvivl, om den nye politiske aftale, der muliggør højere løn til læger i yderområderne, kan friste hans medstuderende.
”Da jeg startede på studiet, var jeg fx den eneste, der ville være praktiserende læge. Det ændrer sig selvfølgelig undervejs – og det gjorde det også for mig – og jeg blev efterhånden gladere for det specialiserede hospitalsarbejde,” fortæller han.
Og han fortsætter:
”Jeg kender flere som har ændret mening, og nu vil være praktiserende. Jeg tror dog, man skal have en grundlæggende lyst til at arbejde med det område, og vi kan ikke præges med højere løn,” siger han.
Tidlig introduktion til mulighederne
Nick mener, at man muligvis kunne få flere til at overveje mulighederne ved at sørge for, at studerende får konkrete erfaringer, der hvor behovet for læger er.
Det går i tråd med den nye praksis, hvor studerende, som skal i praktik hos lægepraksisser bliver fordelt bredt geografisk. Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby skal det være med til at åbne deres øjne for de muligheder, som de ikke kender til.
Derudover mener Nick, at en tidligere introduktion til fx almen praksis på studiet kunne vække interessen hos nogle.
”Almen praksis kunne måske ligge tidligere på studiet for at lade folk opleve og få smag for det. Vi vælger jo fokus ret tidligt på studierne, og allerede på det første kliniske ophold på 7. semester, kunne man lade de studerende komme ud. På KU er almen praksis først på 12. semester, og måske er det for sent i forhold til at inspirere folk,” slutter Nick.
Skriv til os
I Akademikernes A-kasse hører vi gerne fra dig, hvis du har feedback, input eller ideer til historier og indhold på vores platforme. Skriv til mae@aka.dk.
Fakta om læger i Akademikernes A-kasse
- Ledigheden for læger er på 0,7 procent (fuldtidsledige december 2016)
- 964 læger var ledige i løbet af 2016 (i gennemsnit 7½ uges ledighed per person)
- Yngste medlem er 22 år, og ældste er 65