Af Martin Ellermann (mae@aka.dk)
Stine Holst går tur langs markerne. Det er bidende koldt, men den bornholmske vinter hæmmer ikke hendes hund, Troels, som er lykkelig for at slippe entrégulvet og boltre sig i det fri.
Vi er i januar 2017. Stine er netop blevet færdig med sit kandidatstudie i klimaforandringer fra KU. Hun traver nu rundt uden for hendes hjemstavn, Nexø, og spekulerer på, om der overhovedet er nogen, der kan bruge en med hendes uddannelse.
Mens hun går der med hunden og bruger øens dvaleperiode til at overveje fremtiden, dukker der en mulighed op. Stine falder over et projekt ved navn ”imarksætteri”, og pludselig får hun den idé, hun har lyst til at kaste sin tid, passion og faglighed efter.
”Da jeg hørte om projektet, kunne jeg straks se, hvordan jeg kunne bruge min viden til at skabe noget nyt. Jeg havde skrevet speciale om skovhaver, og her var en chance for at dyrke et sted, hvor mennesker kan komme tættere på naturen og de råvarer, vi bruger,” fortæller hun.
Din passion kan blive dit job
Stine kontaktede folkene bag Imarksætteri-initiativet. Hun fortalte dem om sin skovhave, og de var meget åbne overfor ideen. Kommunen har nu godkendt planerne, og Stine er i gang med at søge fondsmidler til projektet.
Hun anbefaler, at man finder modet til at kaste sig ud i de ting, man brænder for.
”Hvis du vil noget anderledes og har en ide, så skal du ikke være bange for at springe ud i det. Tit er det bare at tage telefonen og ringe og tale med de rigtige mennesker,” siger hun.
Stine er begejstret for den læring, hun har fået via projektet.
”Jeg har fået mange kontakter, netværk og er blevet klogere på hvem jeg er, og hvad jeg vil. Det, tror jeg, er vigtigt for alle. Det er jo ikke alle, der er mere end halvengageret i deres job. Så jeg er glad for, at jeg har kastet mig ud i noget, der virkelig interesserer mig,” forklarer hun.
Ph.d. i skoven
Stine vil undersøge, hvordan det påvirker os som mennesker at være med til at så frugt og grønt. Meningen er, at folk skal have ansvar for skovhaven, da hun har en forventning om, at det påvirker vores adfærd i forhold til forbrug. Og at mindske forbruget er en vigtig del af at modvirke klimaforandringer.
”Jeg regner med at skrive en ph.d. om projektet, men jeg har ikke travlt med den. Det giver ingen mening at lave den på 3 år, da en skovhave udvikler sig hele tiden. Faktisk vil der være endnu mere interessant at kigge på resultaterne efter 100 år,” siger hun.
Stine vil gerne vise, at man kan dyrke fødevare på en mindre belastende måde for jorden og miljøet. Man skal bare være omhyggelig og se på, hvad der kan gro der, hvor man er.
”Det er vanvittigt, at en produktion af fx en chokoladebar har så mange processer. Der går absurd meget energi til at lave så lille en ting. Den indeholder ingredienser fra hele verden, som er blevet transporteret rundt til belastning for miljøet. Det er de tankemønstre og indsigter folk gerne skal få, når de ser, hvor let det kan være med en skovhave,” slutter hun.