Af Martin Ellermann (mae@aka.dk)
Mads Nyhus Kirk er netop startet i job langt mod nord – ved Det Grønlandske Selvstyre. Men før det havde han en tid som ledig, og det fik ham til at stille spørgsmål ved hans egen og danskernes tilgang til arbejdslivet og de materielle goder, vi knokler for at få råd til.
Uanset om man er presset på økonomien eller ej, mener han, at vi bør tænke over vores forbrug, og hvad vi egentlig har behov for. Derfor stiftede Mads klima- og livsstilsbevægelsen Qualture (sammentrækning af ’Quality’ og ’Culture’) for at inspirere danskerne til at være mere forbrugsbevidste.
Ifølge grundlæggeren skal vi blive bedre til at se udover de ting, vi ejer, og det vi arbejder med.
”Efter min mening definerer vi i høj grad os selv og andre ud fra vores rolle på arbejdsmarkedet. Og ikke mindst som arbejdsløs kæmpede jeg for, at min identitet var andet og mere. Både i andres øjne, men somme tider også i mine egne,” siger han.
Det handler om at hvile, i det man har, og det man er.
”Materielle goder kan bringe både nytte og lykke. Men i min optik er der imidlertid meget at vinde ved at reducere sine ejendele til yndlingsgoder og nyttegoder – og frigøre sig fra overflødighedsgoderne. Flere ting gør ikke per definition livet lettere og mere lykkeligt, som reklamerne lover os – det fylder snarere vores hjem og sind med en masse overflødigt og spilder vores tid og penge,” forklarer han.
Mads Nyhus mener, at et liv med færre materielle goder kan gøre vores liv lettere og mere behageligt.
”Ro og overblik på hjemmefronten afspejler sig også i arbejdslivet, så Qualture er på den måde en tilgang til hele tilværelsen,” siger han.
Opgør med forbrugskulturen
Mads Nyhus vil med Qualture gerne bidrage til at løse, hvad han mener, er et stort samfundsproblem.
”Forbruget i verden sætter nye rekorder år for år og er væsentlig årsag til at presset på klima og naturressourcer øges. Forbedrede teknologiske løsninger løser ikke udfordringen i tide alene. Det er allerede en kendsgerning. Antallet af CO2-partikler i atmosfæren sætter hele tiden ny rekord og et opgør med masseforbrugskulturen er en del af løsningen,” fortæller han.
LÆS OGSÅ: Iværksætter renser luften
Han mener, at en ny kvalitetskultur både er positivt for klimaet og for den enkelte.
”Forestil dig et øjeblik, at du åbner og ser ind dit tøjskab eller dine køkkenskabe. Kan du komme i tanke om ejendele, du aldrig bruger, eller som bare er overflødige? Hvordan ville du føle, hvis disse ejendele ikke var til stede? Lettelse eller afsavn? Jeg føler lettelse ved at eje færre ting. Lettelse fordi det giver overblik og ro,” siger han.
Men hvordan skal man så forholde sig til begreberne yndlingsgoder, nyttegoder og overflødighedsgoder?
”Begreberne kan benyttes til at skabe bevidsthed om, hvilke ejendele man har, og hvilke man forbruger. Ved at spørge om et gode, man ejer eller overvejer at købe, er et yndlingsgode, nyttegode eller overflødighedsgode, bliver man bevidst om, hvilken værdi goderne har eller vil få. På den måde bliver det lettere at eliminere overflødige ting fra ens liv,” siger han. Den enkelte må dog selv afgøre, hvilke goder der er hvad.
”Grundlæggende giver yndlingsgoder kulør til livet, som eksempelvis en guitar eller et maleri gør for nogle mennesker. Et nyttegode gør livet lettere – det er et praktisk gode som fx en kartoffelskræller eller en dyne. Et overflødighedsgode er netop overflødigt og tjener ikke noget formål. Det kunne være de nederste T-shirts i tøjbunken eller de glas i skabet, der ikke bliver brugt,” siger han.
Vi kan dele
Mads Nyhus håber, at vi i fremtiden får mindre fokus på at eje, så andre dele af livet og vores identitet kan komme i centrum.
”Jeg synes, vi skal stille spørgsmålstegn ved, hvornår ejerskab gør os lykkelige. Jeg tror ikke, vi bliver mere lykkelige, jo mere vi ejer. Vi bliver lykkelige af at eje det, der giver mening. At leve med få goder af høj kvalitet giver større glæde samt en følelse af lethed og mobilitet. Det passer godt til en verden, hvor bæredygtig forbrugsadfærd er mere relevant end nogensinde. Ejerskab hører fortiden til. Vi lever i en tid, hvor deleøkonomien vokser og bliver stadigt mere bekvem – og i flere tilfælde er deleøkonomien et klimavenligt alternativ, fordi den ikke kræver et eksemplar til hver,” slutter han.