Debatindlæg i Politiken Af Michael Valentin, administrerende direktør i Akademikernes A-kasse.
Der er mange, der har meninger om, hvad de unge håbefulde studerende bør gøre, når de skal veksle studie til job. Cepos mener, det er dagpengeniveauet for dimittender, der er for højt.
Den nye uddannelsesminister synes bare, de skal skynde sig igennem uddannelsessystemet og få sig en høj karakter. Og en dekan på Københavns Universitet har ligefrem opfordret arbejdsgiverne til at stoppe med at ansætte studerende, fordi deres erhvervsarbejde har taget overhånd.
Vi – i Akademikernes A-kasse – er mindst lige så optaget af, at de studerende får sig et job. Og vi har et godt råd: Kære studerende. Gå nu for alt i verden en karakter ned og et studiejob op. Please.
Næsten en tredjedel (29,8 procent) af nyuddannede akademikere går ledige rundt efter det første år. De ved godt selv, hvad der er mest afgørende for at få arbejde. Langt de fleste svarer – når Djøf har spurgt dem – at den gyldne vej til et job er at have et relevant studiejob. Karakterer betyder ifølge de studerende langt mindre.
Fuldstændig i tråd med det viser undersøgelser blandt arbejdsgivere, at de vægter erfaringer med relevant arbejde højest, når de ansætter nyuddannede.
Selvfølgelig skal der hældes viden på vores studerende. Og selvfølgelig skal de suge den viden op. Som tørstige svampe. Men svampen skal vrides en gang imellem, så deres viden bliver brugt. Hvis man bare bevidstløst hælder vand på de studerende og lade det stå passivt hen i årevis, mens studierne passes uden kontakt til det omgivende samfund og arbejdsmarked, bliver det til brakvand. Stillestående viden, som arbejdsgiverne ikke vil betale for.
Det bekymrer mig, når vi fra f.eks. Djøf’s årlige Studielivsundersøgelse ved, at en tredjedel af Djøf-studerende slet ikke har et studiejob. Kombinationen af viden og evnen til at omsætte den er nu engang den sikreste vej til job. Det ved vi i Akademikernes A-kasse. Og det ved de i virksomhederne.
Derfor skal I, kære studerende, undre jer, når I hører mærkværdige budskaber, der vil have jer til at forværre statistikken. I skal i det hele taget undre jer. Og fortsætte med det hele vejen gennem studiet, studiejobbet, jeres første rigtige job og de næste. At undre sig er den lige vej til det dimittendjob, som en tredjedel af de unge ledige akademikere ikke kan finde.
Og vil velbeslåede forældre absolut hjælpe til, bør de gøre det ved at investere deres penge i et udlandsophold for deres håbefulde poder frem for i en forældrekøbt lejlighed i de store uddannelsesbyer. De unge skal udvise mental og geografisk mobilitet. Det er der også job i.
På samme måde skal vi andre også møde de unge med undren. ’Hvorfor læser du det fag? Hvorfor skal du have gode karakterer?’. Spørgsmålene er nødvendige, hvis de unge skal lære at undre sig. Over verden, deres valg, og hvordan de får et job.
Derfor opfordrer jeg ikke kun til at gå en karakter ned. Gå også et sabbatår op. Kom ud og vrid din svamp. Sug noget nyt op. For resten har Statsministeriets departementschef været skibskok. Det kan godt undre, ik?
Men det er ikke kun jer studerende, der skal undre jer. Det skal arbejdsgiverne også. Især i provinsen. De skal undre sig over, hvad man kan bruge en akademiker til. Noget af det, der får akademikerledigheden til at falde, er nemlig, når unge dimittender kommer uden for de store uddannelsesbyer og møder provinsarbejdsmarkedet. Her er der mange af de mindre virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte højtuddannede medarbejdere.
Men hvad sker der, når Flakkebjerg Efterskole syd for Slagelse ansætter en cand.mag. i international virksomhedskommunikation til at undervise eleverne på en nyoprettet kommunikationslinje?
Der sker det, at skolen også bruger hendes kompetencer til at sælge sig selv udadtil. Efterskolen skal fyldes op med nye elever hvert år. Derfor skal den kommunikere godt med omgivelserne. Det kan hun hjælpe med.
Eksemplet er blot ét blandt 68 lignende fortællinger, der indgår i Akademikerkampagnen, som frem til 2016 har til opgave at skabe spændende jobåbninger for akademikere.
Akademikerledigheden er nemlig et problem i storbyerne, men løsningen ligger på landet. For som ung dimittend skal du også selv kunne forestille dig, hvad du kan bidrage med i en pakkevirksomhed i Køge, så produktionsflowet bliver bedre. Det kræver, at du kan undre dig. Og omsætte din viden til vækst.
Men de situationer, som skal omsætte din viden til undren, støder du ikke på i laboratoriet på universitetet, eller mens du læser Habermas. Dem møder du ude i et relevant studiejob.
Derfor, kære studerende, mit råd til dig: Gå en forelæsning ned og en undren op. En lærebog ned og en arbejdstime op. En karakter ned og et studiejob op.