Webinar: Find studiejobbet, der kickstarter din karriere
Det rigtige studiejob kan øge din markedsværdi markant. Derfor får du nu mulighed for at møde 3 højtuddannede og høre om deres erfaringer og lære, hvordan studierelevant arbejde kan gøre en forskel for din videre karriere.
Webinaret foregår onsdag den 24. marts kl. 14.00-15.20.
Et studiejob hjælper ikke kun på din økonomi under studiet. Det gør det også muligt for dig at prøve kræfter med praksis inden for dit felt, så du dermed øger dine chancer for at få et spændende og relevant job efter endt uddannelse.
På webinaret bliver du klædt på til at finde og søge de attraktive studiejob. Du møder 3 unge højtuddannede, som alle har grundlagt deres succes via studiejob under deres uddannelser. En af oplægsholderne, Jacob Petersen, har tilmed udgivet en bog om emnet, og på dagen vil de dele ud af deres erfaringer, så du bliver i stand til at lande det rigtige studiejob.
Vi vil blandt andet kommer ind på, hvordan du sælger dig selv i en jobansøgning og i cv’et, hvilke kvaliteter virksomhederne efterspørger, og hvordan du forbereder dig på jobsamtalen.
Oplæg ved Julie Dalsgard: Hør hvordan, et studiejob førte til et direktørjob hos Lifeline Robotics
Oplæg ved studerende Trine Riis: Hør hvordan, hun landede studiejob som rådgiver og Head of Marketing
Afslutning ved Tine Storgaard
Efter oplæggene vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Du møder
Jacob F. H. Petersen er cand. mag. IVK og iværksætter. Han ejer kommunikationsvirksomheden Scribus.dk og har skrevet bogen ”Vejen til det gode studiejob”. Jacob udfører bl.a. kommunikationsopgaver for Normal, vikarbureauet BlueCollar og rekrutteringshuset GML-HR.
Julie Dalsgard er cand.polyt. fra 2020. Efter hun i sommer blev færdig med sin uddannelse inden for produktudvikling og innovation, blev hun ansat i Lifeline Robotics og er allerede nu direktør i robotvirksomheden.
Trine Riis studerer cand. soc. - politisk kommunikation og ledelse og er godt i gang med specialet. Hun har studiejob hos DI Rådgiverne og er Head of Marketing hos studenterorganisationen Female Leadership Academy. Derudover har hun været i praktik i Kongehusets Kommunikationsafdeling.
Har du spørgsmål til event, kan du kontakte Rikke Hegnby på rrh@aka.dk eller 30132072.