Vi ønsker at være erhvervslivets foretrukne rekrutteringspartner, og derfor skal vi sikre et skarpt fokus på kvaliteten af vores tilbud. I den forbindelse har vi i Akademikernes A-kasse oprettet fire Advisory Boards.
Erhvervslivet har indflydelse på vores initiativer
De fire Advisory Boards fungerer som en tænketank, der består af ledere fra virksomheder, erhvervsråd, væksthuse og universiteter i de forskellige danske regioner.
Formålet er at udveksle viden om, hvordan vi bedst hjælper virksomheder til at få tiltrukket højtuddannede kandidater. De fire Advisory Boards har på den måde indflydelse på de rekrutteringstiltag, vi igangsætter for vores 285.000 højtuddannede medlemmer.
Regionale møder sikrer udvikling i hele landet
De fire Advisory Boards mødes flere gange årligt i deres region og giver her indspark til Akademikernes A-kasses arbejde, både lokalt og nationalt.
Hvert år samles de fire Advisory Boards desuden til et fællesmøde, hvor også Akademikerprisen bliver uddelt. Akademikerprisen går til den virksomhed i Danmark, der bedst har formået at udnytte højtuddannedes kompetencer til at øge væksten eller udvikle nye produkter eller samarbejder.
Kontakt os om samarbejde
Vil du høre mere om Akademikernes A-kasses Advisory Boards, er du velkommen til at skrive til advisoryboard@aka.dk